Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk russer, er født i Skt. Petersborg, Rusland, og er evangelisk lutheransk af tros-retning. Ansøgerne har det meste af sit liv været medlem af en frivillig religiøs organisation ved navn […], som er en protestantisk evangelist bevægelse. Ansøgeren har derudover ikke været med-lem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af de […] myndigheder, fordi han er mistænkt for at have samarbejdet med den […] efterretningstjeneste. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Moldova frygter de moldoviske myndigheder, fordi han har været […] agent. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i perio-den 2003 til 2014 har arbejdet som agent for […] i […]. I 2004 til 2011 opholdt han sig i Moldova, hvor han under dække af dels som ansat ved skattemyndighederne i […] og dels som politimand under det moldoviske indenrigsministerium indsamlede oplysninger til brug for […]. På et ukendt tidspunkt fik ansøgeren oplysninger af en bekendt, […], i den […] efterretningstjeneste om, at den moldoviske indenrigsminister finansierede personer, der modarbejde de moldoviske myndigheder, ligesom ministeren var indblandet i menneskehandel. På den baggrund mistænkte […] ansøgeren for at samaarbejde med den […] efterretningstjeneste, hvorfor ansøgeren i slutningen af 2011 blev kaldt tilbage til […]. Ved samme lejlighed fortalte […] de moldoviske myndigheder, at ansøgeren var en anden person, end den han udgav sig for. […] indledte undersøgelser mod ansøgeren, og som følge heraf blev ansøgerens […] id-kort inddraget og hans konti fastfrosset. Ansøgeren blev herefter sendt til […], hvor han skulle bestride en stilling med kontrol af udlændinges ophold i byen. I for-året 2014 havde ansøgeren ferie fra sit arbejde i […], og han opholdt sig i […], […]. En ukendt dag i april eller maj 2014 blev ansøgeren kontaktet af sin gudfader, som var blevet bekendt med, at der var udstedt en arrestordre på ansøgeren og fortalte, at ansøgeren havde tre timer til at forlade landet. Ansøgeren rejste herefter umiddelbart legalt med flyet til Tyrkiet. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at ansøgeren har opgivet forskellige oplysninger om sit navn, statsborgerskab, fødested og familieforhold i forbindelse med sine to ansøgninger om asyl i henholdsvis […] og Dan-mark. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende og usammenhæn-gende forklaringer om, hvad han hedder, sit statsborgerskab og hvor han er født samt om sine fami-liemæssige forhold. Ansøgeren har således i forbindelse med en asylansøgning i […] forklaret, at han hedder […], og at han er født i […] i Moldova, er moldovisk statsborger samt, at han har en søn ved navn […], der befinder sig i […] sammen med ansøgerens ægtefælle, mens han i forbindelse med sin asylansøgning i Danmark har forklaret, at han er russisk statsborger, født i Skt. Petersborg, at hans navn er […], at han har en datter, der er bosat i […] og en søn, der hedder […], som er bort-adopteret til fjerne slægtninge i […]. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsyn-liggjort sit asylmotiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor han opholdt sig under sin påberåbte ansættelse hos […] samt om sine arbejdsopgaver. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om sine konflikter og om, hvorfor han på et tidspunkt, der også divergerer, udrejste af Moldova er divergerende, usammenhængende og usandsynlige. Ansøgerens forklaring om selve asylmotivet er endvidere præget af en meget lille detaljeringsgrad, og forklarin-gen fremstår alt i alt utroværdig. Ansøgeren har heller ikke under nævnsmødet været i stand til at svare uddybende på spørgsmål om sit agentarbejde, de oplysninger som han angiveligt indsamlede og videregav samt om de angivne konflikter eller på, hvorfor han oprindeligt opgav andre data i […]. Flygtningenævnet finder, at de divergerende oplysninger ikke alene kan forklares ved, at an-søgeren frygtede at blive sendt fra […] til […] eller at oplysningerne afhang af, hvilke papirer han tilfældigvis var i besiddelse af og af, at han i virkeligheden ikke ville søge asyl i […], men bare væk derfra hurtigst muligt. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse om-fattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2015/12
