Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra en landsby i nærheden af […], Tjetjenien, Den Russiske Føderation. Ansøgeren har været medlem af […] fra 1991 til [slutningen af 1998]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel, fordi han under den 2. tjetjenske krig fik til opgave at udarbejde og opbevare en særlig arkivbog. Ansøgeren har videre henvist til, at hans familie er kendt i Tjetjenien og at ansøgeren, på grund af især broderen […] aktive deltagelse i de tjetjenske krige, risikerer forfølgelse og overgreb. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans broder […] spillede en vigtig rolle under den 1. tjetjenske krig, hvor broderen tjente sammen med […]. Under den 2. krig var […] brigadegeneral i den 7. front. En anden af ansøgerens brødre, […] deltog ligeledes i den 2. krig. Ansøgeren var i perioden [i slutningen af 1999] ansat i en stabsfunktion under broderen […]. Ansøgeren har henvist til, at hans opgave bestod i at føre en arkivbog indeholdende oplysninger om de tjetjenske oprørere, der var indrulleret i den 7. brigade. I arkivbogen skulle ansøgeren anføre de indrulleredes identitet, tildelte æresbevisninger og i tilfælde af død visse nærmere oplysninger. Arkivbogen indeholdt ligeledes beskrivelser af brigadens militære aktiviteter. Da de russiske styrker i [slutningen af 1999] nærmede sig stabskontoret i Groznyj, fik ansøgeren af broderen […] ordre til at forlade byen med arkivbogen. Ansøgeren blev således pålagt ansvaret for bogen, der skulle sikres for fremtiden. Frem til [starten af 2000] opholdt ansøgeren sig i sin hjemby, men [i starten af 2000] flygtede ansøgeren sammen med mange af landsbyens øvrige indbyggere til […] i Ingusjetien. Her har ansøgeren skjult arkivbogen. Ansøgeren opholdt sig herefter i […] og blev forsørget af broderen […], der med jævne mellemrum besøgte ansøgeren. Fra 2006 har ansøgeren 6-7 gange selv besøgt hjembyen, hvor ansøgerens forældre fortsat boede. Ansøgeren har henvist til, at dette foregik skjult, og at han krydsede grænsen illegalt og uden at medbringe identitetspapirer. [I starten af 2013] ville ansøgeren på ny aflægge et sådant besøg, men da ansøgeren nærmede sig landsbyen, bemærkede han en vejspærring. Ansøgeren vendte om og kørte væk, men blev eftersat og påkørt. Ansøgeren blev slynget ud af bilen og mistede bevidstheden. Da han vågnede op, var han omringet af sortklædt tjetjensk politi, og han blev tiltalt ved navn. Der blev spurgt efter arkivbogen. Han blev slået og mistede bevidstheden på ny. Fordi politifolkene antog, at ansøgeren var død, blev han efterladt. Folk fra landsbyen hentede […], der bragte ansøgeren til […]. Ansøgeren modtog behandling her og i […]. Ansøgeren opholdt sig herefter på bopælen i […], indtil der [i starten af 2014] var skaffet midler til, at ansøgeren kunne flygte ud af Rusland. Under henvisning til de foreliggende oplysninger kan det lægges til grund, at ansøgerens broder […] var aktiv i de tjetjenske krige på et højt niveau, og at ansøgerens broder […] på et noget lavere niveau var aktiv i forbindelse med den 2. tjetjenske krig. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at ansøgeren i perioden [i slutningen af 1999] udførte stabsfunktioner for broderen […]. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således ikke, at det kan lægges til grund, dels at ansøgeren førte den omtalte arkivbog, dels at ansøgeren, da de russiske styrker nærmede sig Grozjny, fik til opgave at forlade byen med bogen og sikre den for fremtiden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at dette i situationen ville indebære en overordentlig stor risiko for oprørsstyrkerne, hvorfor forklaringen alene af den grund forekommer usandsynlig. Ansøgeren har forklaret, at det alene var ansøgerens brødre, ansøgerens ægtefælle og […], der vidste at ansøgeren opbevarede bogen. Flygtningenævnet finder derfor endvidere ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, hvorledes oplysninger om ansøgerens opgave i givet fald kunne være kommet til de nuværende tjetjenske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han blev genkendt af de tjetjenske politifolk, da han [i starten 2013] blev forhindret i at køre væk fra kontrolposten ved hjembyen. Ansøgeren har forklaret, at han med ujævne mellemrum besøgte familien i hjembyen, og ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at kontrolposten var opsat som led i en bestræbelse på at pågribe ansøgeren. Det må således lægges til grund, at det var tilfældigt, at ansøgeren blev pågrebet den pågældende dag, og at ansøgerens opfattelse af at være blevet genkendt, og ansøgerens opfattelse af, at der blev spurgt efter arkivbogen beror på ansøgerens formodninger, idet myndighedspersonerne, såfremt ansøgeren var efterstræbt på grund af de beskrevne aktiviteter, ville have pågrebet ansøgeren i stedet for at efterlade han på det sted, hvor påkørslen skete. Ansøgeren har i perioden fra 2000 til [starten af 2013] og herefter på ny frem til [starten af 2014] opholdt sig i Ingusjetien. Ansøgeren har boet i Ingusjetien, der er beliggende blot […] kilometer fra ansøgerens hjemby i Tjetjenien, og det fremgår af ansøgerens forklaring, at det ikke var vanskeligt at passere frem og tilbage over grænsen. Ansøgeren har endvidere selv flere gange besøgt hjembyen i Tjetjenien. På det grundlag finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han, på grund af sine egne aktiviteter eller på grund af brødrenes aktiviteter under de tjetjenske krige, ved en tilbagevenden til Tjetjenien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2015/10
