Nævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tjetjener og sunni-muslim af trosretning fra […], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han [i begyndelsen af ]2014 fik en taske af [S], som regelmæssigt kom på hans arbejdsplads. [S] bad ham om at aflevere tasken til en person ved navn [R]. Da ansøgeren ankom til busstationen […] i Grozny med tasken, blev han anholdt af myndighederne. Det viste sig, at der var medicin og militærtøj i tasken. Ansøgeren blev tilbageholdt i omkring 10 dage, hvor han blev udsat for overgreb og beskyldt for at være oprører. Han blev løsladt, fordi han lovede at samarbejde med myndighederne. Omkring en måned efter løsladelsen udrejste han af Tjetjenien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen på centrale punkter har været divergerende og upræcis, ligesom forklaringen på flere punkter forekommer usandsynlig. Ansøgeren har således i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ringede til det telefonnummer, [S] havde givet ham, og på den måde aftalte at mødes med en person på busstationen i Grozny, mens han i asylsamtalen den […]2014 har forklaret, at [S] sagde til ham, at han skulle stille sig på busstationen, hvorefter der ville komme en mand hen til ham og kontakte ham. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, hvilket kendskab han havde til den person, han skulle møde, idet han i asylsamtalen den […]2014 forklarede, at [S] ikke havde oplyst, hvem manden var, for senere i samme samtale at forklare, at manden hed [R]. Ansøgeren har i samme asylsamtale forklaret, at han ikke nåede at få kontakt til [R] på busstationen, før han blev anholdt, mens han i forbindelse med mødet i nævnet har forklaret, at [R] nåede at kontakte ham. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, om han vendte tilbage til arbejdspladsen eller ej, før han udrejste fra Tjetjenien. Nævnet skal endelig bemærke, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at tasken indeholdt tøj, sko og medicin uden nærmere at være i stand til at beskrive dette, og at han først efter at være blevet foreholdt den forklaring, han afgav overfor Udlændingestyrelsen den […]2014, har oplyst, at tasken blandt andet indeholdt militæruniformer. Nævnet skal videre bemærke, at det er usandsynligt, at ansøgeren skulle risikere at fragte en taske med ukendt indhold til Grozny for en person, som han ikke kendte, ligesom det er usandsynligt, at [S], hvis han var oprører, turde stole på ansøgeren, som han kun kendte sporadisk fra besøgene på byggepladsen. Det er endvidere usandsynligt, at ansøgeren skulle vælge at vende tilbage for at arbejde i godt 20 dage, og dermed at vente med at udrejse til, der var gået en måned, når han frygtede for på ny at blive opsøgt af myndighederne med henblik på at give oplysninger om oprørerne. Flygtningenævnet finder det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2014/10
