Nævnet stadfæstede i november 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan, født i 1975. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet fandt, at en begæring fra ansøgeren om udsættelse af sagen på indhentelse af oplysninger fra de lokale politimyndigheder ikke kunne tages til følge. Flygtningenævnet bemærkede, at det ligger udenfor nævnets forpligtelser efter udlændingelovens § 54, at indhente konkrete oplysninger om en konkret asylansøger fra en lokal politistation i ansøgerens hjemland. Flygtningenævnet bemærkede, at der ved en sådan henvendelse både direkte fra ansøgerens advokat og fra nævnet ville blive videregivet oplysninger om ansøgerens forhold til hjemlandets myndigheder, oplysninger, der ville kunne profilere ansøgerens unødigt, ligesom det måtte antages at være i strid med gældende flygtningeret at indhente oplysninger på den pågældende måde. Ansøgeren havde som asylmotiv anført, at han frygtede overgreb fra sin tidligere svigerfamilie, der er en indflydelsesrig familie, fordi han hemmeligt havde giftet sig med deres datter. Han havde endvidere anført, at hans far har frataget ham hans arveret, og at familien derfor ikke kunne beskytte ham. Flygtningenævnet bemærkede, at det efter udlændingelovens § 40 påhviler en asylansøger at meddele de oplysninger, der er nødvendige til at bedømme, om der skal meddeles en ansøger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren havde forklaret divergerende og udbyggende om, hvorledes han var blevet opdaget sammen med sin ægtefælle, hvor ofte han var sammen med hende, hvor længe og hvor han var blevet tilbageholdt af svigerfamilien samt, hvad han og familien var blevet udsat for. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at forklaringen forekom konstrueret til lejligheden. Uanset om det lagdes til grund, at politiet havde rejst ubegrundede sigtelser mod ansøgeren, fandt nævnet, at ansøgeren måtte henvises til at søge sagerne indbragt for de nationale domstole. Den omstændighed, at faderen måtte have frataget ansøgeren hans arveret er et privatretligt forhold, der ikke kan begrunde asyl. Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at der bestod en konflikt mellem ansøgeren og hans tidligere svigerfamilie, fandt Flygtningenævnet, at der var tale om en privatretlig konflikt, og at ansøgeren måtte søge myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville risikere at blive udsat for en forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Pakistan/2004/3
