Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk punjabi og oprindelig sunnimuslim, men konverteret til shiaislam, fra Gujrat, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan frygter, at hun vil blive dræbt af en sunnimuslimsk bande ved navn Daesh Tehreek, fordi ansøgeren og hendes familie er konverteret fra sunniislam til shiaislam. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun konverterede til shiaislam sammen med sin familie i efteråret 2014. Familien blev efterfølgende opsøgt af den lokale imam, der opfordrede ansøgerens far til at konvertere tilbage til sunniislam, hvilket ansøgerens far nægtede. Nogle uger senere henvendte flere medlemmer af lokalsamfundet, herunder ansøgerens fætter, sig til familien og forsøgte at overtale dem til at konvertere igen. Familien blev også opsøgt igen af imamen og nogle ukendte personer fra Daesh Tehreek. I foråret 2016 blev familien opsøgt igen af imamen og medlemmer fra Daesh Tehreek, og ansøgerens far blev slået ihjel med en kniv. Ansøgeren boede derefter alene med sin mor indtil morens død, og udrejste efterfølgende af Pakistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udvidende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at ansøgeren og hendes familie konverterede fra sunniislam til shiaislam og som følge deraf blev chikaneret af lokalbefolkningen, og at ansøgerens far blev dræbt af den ukendte gruppe, Daesh Tehreek, ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange ansøgerens familie blev opsøgt af imamen på deres bopæl, før imamen opsøgte ansøgerens familie med ukendte personer fra Daesh Tehreek gruppen. Ansøgeren har i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at imamen opsøgte ansøgerens families bopæl 7-8 gange i en tidsperiode på 3-4 måneder, før han opsøgte ansøgerens familie med ukendte personer fra Daesh Tehreek gruppen. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at imamen opsøgte ansøgerens families bopæl én gang alene, før han opsøgte ansøgerens families bopæl med ukendte personer fra Daesh Tehreek gruppen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange personer imamen havde medbragt de to gange. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at imamen medbragte 7 personer første gang, han opsøgte familien med ukendte personer fra Daesh Tehreek gruppen, og at imamen medbragte 12-13 personer anden gang, han opsøgte familien med ukendte personer fra denne gruppe. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at imamen medbragte 3-4 personer første gang, han opsøgte familien med ukendte personer fra denne gruppe, og imamen medbragte 6-8 personer den anden gang, han opsøgte familien med ukendte personer fra denne gruppe. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun blev kontaktet af personer fra Daesh Tehreek gruppen, efter at hendes far var blevet dræbt. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hun blev kontaktet af personer fra denne gruppe efter hendes fars død. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at der blev fremsat telefoniske trusler mod ansøgeren og hendes mor, og at hun blev truet på gaden af tilfældige personer. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun blev truet af ukendte personer, da hun var i Islamabad. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hun ikke blev truet, mens hun opholdt sig i Islamabad. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hun blev truet og skubbet af 4 personer, der fortalte ansøgeren, at uanset hvor hun befandt sig, ville de kontakte hende. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens viden om forskellen mellem sunni- og shiaislam forekommer begrænset. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om baggrunden for, at hun ved anholdelsen i restauranten i Danmark var i besiddelse af falsk rumænsk ID-kort, ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren befandt sig på en restaurant, sammen med andre personer, der arbejdede der, og som også havde falske rumænske id-kort ligesom ansøgeren. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, og at ansøgeren først har søgt asyl i Danmark efter ca. 1 måned, efter at hun var blevet anholdt i en restaurant, jf. ovenfor. Flygtningenævnet bemærker endelig, at Flygtningenævnet har tillagt det vægt i forhold til ansøgerens generelle troværdighed, at ansøgeren tidligere har frafaldet sin asylansøgning. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2018/4/MAH
