paki20183

Nævnet meddelte i april 2018 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt hendes to børn fra Pakistan. Indrejst i 2008.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk punjabi og sunnimuslim fra […], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan frygter, at hun og hendes børn vil blive slået ihjel af sin ægtefælle eller sin svigerfamilie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun indrejste i Danmark i 2008 for at studere. I perioden fra 2008-2012 var ansøgeren flere gange tilbage i Pakistan, blandt andet for at besøge sin syge far. Hun indrejste senest i Danmark i 2012. I 2013 kom ansøgerens ægtefælle og parrets søn til Danmark. I [foråret] 2016 fik ansøgeren afslag på permanent opholdstilladelse, og hun blev pålagt at udrejse af Danmark. Herefter bestilte ansøgerens ægtefælle billetter til ham og børnene. Ansøgerens søn ville ikke rejse uden ansøgeren, og sønnen blev derfor truet på livet af ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren er også blevet truet af sin ægtefælle flere gange. Han har slået hende, talt nedladende til hende, tvunget hende til at sende penge til hans familie, og tvunget hende til seksuelt samkvem. I [sommeren] 2016 flyttede ansøgeren på et krisecenter sammen med børnene. Ansøgerens ægtefælle var ikke bekendt hermed, og han kontaktede ansøgerens søstre i Danmark for at spørge efter ansøgeren. Efterfølgende udrejste ansøgerens ægtefælle tilbage til Pakistan, hvor han også har opsøgt ansøgerens mor og søster. Han sagde i den forbindelse, at han vil kunne finde ansøgeren overalt, og at han ikke vil lade ansøgeren leve. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret troværdigt, konsistent og sammenhængende om, at hun mod sin vilje i [sommeren] 2007 blev tvunget til at indgå ægteskab med sin fætter, og at hun efter at have født deres første barn i [foråret] 2008 rejste alene til Danmark for at studere og arbejde med henblik på at slippe væk fra sin mand og svigerfamilie, som behandlede hende dårligt og forlangte, at hun sendte penge hjem til sin ægtefælle og hans familie. Ansøgeren var herefter flere gange tilbage i Pakistan blandt andet for at besøge sin syge far, som døde i 2010. Hun blev senere blev gravid med parrets datter, som er født i Danmark [i foråret] 2013. Ansøgerens ægtefælle tvang hende til at søge familiesammenføring med ham og deres søn. Indtil da havde sønnen boet hos ansøgerens mor 10-15 minutters gang fra ansøgerens ægtefælle, der boede sammen med sine forældre. Ansøgerens ægtefælle kom sammen med sønnen til Danmark i [foråret] 2013, og ansøgerens ægtefælle har under deres samliv i Danmark været voldelig over for parrets børn og ansøgeren og tiltvunget sig samleje med ansøgeren, ligesom han har truet hende med at tage børnene fra hende og gifte sig med en anden kvinde. Da ansøgeren i 2016 fik afslag på permanent opholdstilladelse, blev ansøgerens ægtefælle vred og meddelte, at hun ikke længere var noget værd for ham, og han bestilte billetter til Pakistan til ham og børnene. Ansøgeren ville ikke lade ham rejse med børnene og tog dem med på krisecenter, hvorefter hun søgte asyl. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgerens ægtefælle efter sin tilbagevenden til Pakistan har opsøgt ansøgerens mor og truet med at slå ansøgeren ihjel, fordi ansøgeren har sat sig op imod ham. Ansøgeren har ikke i hjemlandet nogen form for mandlig familie, der kan beskytte hende, ligesom hun efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for kvinder i Pakistan ikke kan forvente myndighedernes beskyttelse. Ansøgerens frygt må endvidere anses for velbegrundet set i lyset af oplysningerne om, at hendes og hendes mands fælles fætter – som efter det oplyste tidligere er dømt for drab på en anden fætter i Danmark i 1993, da denne ville forlade hans søster – ved en begravelse i Pakistan har truet ansøgerens mor og spurgt ind til, hvor ansøgeren befandt sig, idet han tilkendegav, at hvad han havde gjort én gang, kunne han gøre igen. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i konkret og individuel risiko for at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at anse betingelserne i § 7, stk. 1, for opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” paki/2018/3/CMA