Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pakistaner og sunnimuslim af trosretning fra [landsby], Lahore, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter, at han vil blive slået ihjel af sin tidligere hustrus far og bror, idet han er gået fra hende. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive fængslet i 14-20 år eller længere af de pakistanske myndigheder, idet de vil beskylde ham for at have begået voldtægt mod sin nuværende kæreste. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af befolkningen i Pakistan, da han ikke længere vil blive betragtet som muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han indrejste i Sverige i omkring den [nærmere angiven dato i sommeren] 2007, og at han den [nærmere angiven dato i sommeren] 2008 fik tilladelse til at studere i Danmark. Den [nærmere angiven dato i sommeren] 2009 blev ansøgeren presset til at gifte sig med sin kusine i Pakistan. De havde problemer i ægteskabet, hvorfor parret besluttede at gå fra hinanden i [primo] 2011. I [sommeren] 2011 tog ansøgerens ægtefælle tilbage til Pakistan. Ansøgeren har to børn med sin ægtefælle, og de er fortsat gift. Ansøgeren ønsker en skilsmisse, men ansøgerens egen og ægtefællens familie er imod skilsmisse. Slægtskabet mellem ansøgeren og hans ægtefælle har desuden medført, at samtlige familiemedlemmer er involverede i forholdet. I [efteråret] 2011 mødte ansøgeren sin nuværende kæreste. I slutningen af 2011 begyndte ansøgeren at skændes med sin ægtefælles familie i Pakistan over telefonen. I [efteråret] 2013 tog ansøgeren til Spanien, hvor han mødte flere forskellige personer fra sit lokalområde i Pakistan, herunder en person ved navn [A], som fortalte ansøgeren, at han ville blive slået ihjel, såfremt han vendte hjem til Pakistan. Ansøgeren blev endvidere under sit ophold truet af sin ægtefælles bror. Ansøgeren vendte tilbage til Danmark i [sommeren] 2015. I [efteråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt af [A], som ringede ansøgerens ægtefælles bror op og gav telefonen til ansøgeren. Broren truede ansøgeren med at familien ville finde ham, og at han ville blive anmeldt og fængslet ved en tilbagevenden til Pakistan for at have et barn udenfor ægteskab. Han anklagede endvidere ansøgeren for ikke længere at være muslim. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent om sit ønske om at komme ud af det påtvungne ægteskab med sin kusine, [B], og at han siden samlivsophævelsen i 2011, hvor han lod sin gravide kone og deres fælles barn rejse alene tilbage til hendes familie i Pakistan, har haft uoverensstemmelser med både sin egen familie og svigerfamilie herom, idet han ikke ønskede at fortsætte ægteskabet. Derimod ønskede begge familier, at han skulle vende tilbage til Pakistan og fortsætte ægteskabet med [B]. Ansøgeren har senest i 2015 meddelt sin egen familie, at han ikke agtede at komme tilbage og fortsætte ægteskabet med [B], men ville etablere sig i Danmark med sin kæreste, med hvem han ventede et barn. Der er for nævnet fremlagt dokumentation for, at ansøgeren fortsat i Pakistan er registreret som gift med [B]. Der er endvidere fremlagt dokumentation for, at han er registreret som far til et barn i Danmark sammen med sin herboende kæreste, der er kinesisk statsborger. Nævnets flertal lægger efter det oplyste til grund, at ansøgerens egen familie og svigerfamilie er praktiserende muslimer, og at hans svigerfamilie er indflydelsesrig med tilknytning til myndighederne. På den baggrund finder nævnets flertal, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Pakistan enten vil blive tvunget til at fortsætte i et tvangsægteskab eller risikere anmeldelse for utroskab, der ifølge baggrundsoplysningerne kan straffes med amputering, piskeslag eller stening til døde. Efter det anførte har ansøgeren ifølge nævnets flertal efter en samlet vurdering sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra svigerfamilien eller de pakistanske myndigheder. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. ” Paki/2018/2/MJM
