Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk punjabi og sunnimuslim fra [navn på by] Punjab, Pakistan. Ansøgeren er med-lem af [navn på gruppe]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel eller blive udsat for seksuelle overgreb af en person ved navn [A] eller at blive udsat for fysiske overgreb af et parlamentsmedlem ved navn [B]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes onkel [i efteråret] 2014 blev slået ihjel af [A] og tre andre ukendte gerningsmænd, fordi de troede, at det var ansøgerens far, de slog ihjel. Gerningsmændene ønskede at slå ansøgerens far ihjel, fordi han finansierede en madrassa i Pakistan, som er tilknyttet [navn på gruppe]. Gerningsmændene blev anholdt af myndighederne i [sommeren] 2015. På et ukendt tidspunkt i [sommeren] 2015 afgav an-søgeren vidneforklaring til politiet i [navn på by]. [A] blev fremstillet i retten [ultimo] 2015. Ansø-gerens bror har fortalt ansøgeren, at [A] truede ansøgeren under retsmødet, og at han efter retsmødet blev løsladt mod kaution. Ansøgerens far har derudover fortalt, at de tre andre ukendte gerningsmænd også er blevet løsladt mod kaution på et ukendt tidspunkt i [sommeren] 2016. Der er endnu ikke afsagt dom i retssagen mod dem. Ansøgerens far har fortalt, at [A] og de tre andre gerningsmænd har sagt til ansøgerens bror, at de vil slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage til Pakistan. Ansøgeren har derudover til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes far har modtaget trusler fra parlamentsmedlemmet på grund af sin tilknytning til [navn på gruppe], og ansøgeren er selv medlem af [navn på gruppe]. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om hendes baggrund for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgerens forklaring om, at hun har været vidne til drabet på sin onkel har ikke støtte i de retsdokumenter, der er fremlagt i sagen, og hvor ansøgerens navn ikke er nævnt. Det fremgår således af en udskrift fra Lahore High Court om hændelsesforløbet i forbindelse med onklens død, at fasteren var alene med onklen på tidspunktet for drabet, der ifølge fasteren blev begået af fire ukendte gerningsmænd, jf. Order Sheet af [dato i sommeren] 2016. Samme oplysninger fremgår af vidneudsagn fra fasteren. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og forskelligt om en række centrale forhold, herunder om hvornår hun modtog truslen fra [A], og om hun befandt sig i Danmark eller Pakistan, da truslen blev fremsat. Ansøgeren har også på en lang række øvrige mindre centrale punkter ændret sin forklaring undervejs, herunder vedrørende spørgsmål om hun tidligere har søgt opholdstilladelse i andre EU-lande (Portugal), og om hun var bekendt med, at hun i perioden fra [ultimo] 2016 og frem til hendes anholdelse [i sommeren] 2016 opholdt sig ulovligt i Danmark, da hendes visum var udløbet. Divergenserne i ansøgerens forklaring er blevet særligt tydelige i forbindelse med nævnets mundtlige behandling af sagen, hvor ansøgeren for nævnet har svaret undvigende på spørgsmål i relation hertil, og hvor ansøgeren samlet set har efterladt det indtryk, at oplysningerne om hendes tilstedeværelse i forbindelse med drabet og [A]s trussel mod hende ikke er korrekte. Nævnet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgeren – som forklaret af hende – var vidne til drabet på onklen, eller at hun har modtaget trusler i anledning heraf. Nævnet finder anledning til at bemærke, at selvom det kunne lægges til grund, at hun var på gerningsstedet på gerningstidspunktet, så har hun ifølge sin egen forklaring ikke set noget, der kan bidrage med afgørende oplysninger om sagen, herunder i relation til gerningsmændenes identitet. At hun ikke som følge af sin angivelige tilstedeværelse er særlig udsat eller efterstræbt støttes da også af, at hun har kunnet opholde sig i Pakistan i en vis periode efter drabet, og at hun har tilkendegivet, at hun forventer at vende tilbage til Pakistan igen efter nogle år. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen gentagne gange oplyst, at hun ikke har nogen øvrige konflikter i Pakistan, herunder konflikter med myndighederne eller andre på grund af sin religion eller politiske tilhørsforhold. Under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 oplyste ansøgeren således bl.a., at hun aldrig har været politisk aktiv eller været medlem af eller tilknyttet en forening eller organisation af nogen slags, og at hendes eneste asylbegrundende konflikt vedrørte truslen modtaget fra [A]. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [senere dato i sommeren] 2016 har ansøgeren imidlertid oplyst, at hendes far, der har boet i Danmark de seneste 30 år, omkring seks måneder forinden samtalen havde modtaget trusler fra politikeren [B] som følge af, at faderen er tilknyttet [navn på gruppe], og at han løbende har finansieret bl.a. en madrassa i Pakistan. Ansøgeren har videre oplyst, at det rettelig var hendes far og ikke onklen, som [A] og medgerningsmændene gik efter at dræbe i [efteråret] 2014. Der er ikke i sagens oplysninger nogen holdepunkter for ansøgerens formodning om dette nye motiv til drabet på onklen, der i dokumenterne – og i øvrigt ansøgerens egen tidligere forklaring – nærmere beskrives som et røverisk overfald. Nævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens nye og helt uunderbyggede formodning om baggrunden for drabet til grund. Hertil kommer, at ansøgeren også efter denne nye forklaring har fastholdt, at hun ikke har nogen personlige problemer eller konflikter som følge af sit noget løst beskrevne og helt passive tilhørsforhold til [navn på gruppe]. På denne baggrund finder nævnet, at det må lægges til grund, at ansøgeren vil kunne tage ophold i Pakistan uden at risikere asylrelevant forfølgelse eller overgreb fra hverken [A], [B] eller andre. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Paki/2017/9/DH
