Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pakistaner og sunni-muslim fra Rawalpindi, Pakistan. Ansøgeren har været medlem af partiet Tahreek Insaf siden 2005. Ansøger har dog ikke været aktiv i partiet eller oplevet konflikter på grund af sit medlemskab. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af sin familie, idet han er aseksuel og har modsat sig ægteskab med sin kusine. Ansøgeren har endvidere henvist til, at afbrydelse af forlovelsen vil være en alvorlig krænkelse af sin egen families ære. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter sin kusines familie, som er særlig magtfuld i lokalområdet, idet han har modsat sig ægteskab med hende og dermed krænket familiens ære. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at aseksualitet ikke tolereres i Pakistan, ligesom det er almindeligt forekommende, at æresdrab udøves over for personer som nægter at indgå et planlagt ægteskab. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter udstødelse af lokalsamfundet i Pakistan, hvis han vender tilbage, idet samfundet ikke vil kunne acceptere hans seksualitet. Ansøgeren kom i 2009 til Sverige, hvor han har haft opholdstilladelses som ingeniørstuderende. Hans opholdstilladelse i Sverige udløb i slutningen af 2012, og han opholdt sig herefter illegalt først i Sverige og derefter i Danmark, indtil han [i starten af] 2015 blev anholdt af politiet og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 174. Den omstændighed, at ansøgeren først i denne forbindelse har søgt asyl, svækker troværdigheden af hans asylmotiv, som i hvert fald har været til stede, siden han i 2012 fik at vide, at familien krævede, at han giftede sig med [A]. Ansøgeren har oplyst, at han opfatter sig selv som aseksuel, men at han ikke er homoseksuel. Ansøgeren har oplyst, at han har besluttet, at han vil leve sit eget liv, og at han ikke vil vende tilbage til familien og gifte sig med [A], selvom dette vil kunne redde familien fra økonomisk ruin og social udstødelse. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren under alle omstændigheder har valgt at bryde med sin familie, uanset om han vender tilbage til Pakistan. Ansøgeren er ung og veluddannet, og han vil derfor selvstændigt kunne klare sig økonomisk i Pakistan. Ansøgeren er ikke homoseksuel, men aseksuel, og han ønsker derfor ikke at have et aktivt seksualliv. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren vil blive opfattet som homoseksuel af det omgivende samfund, hvis han bosætter sig alene et sted, hvor ingen kender ham i forvejen. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke reelt risikerer, at hans familie får kendskab til hans opholdssted. Uanset om ansøgerens asylmotiv kan lægges til grund, finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren kan tage ophold et andet sted i Pakistan end i familiens hjemmeområde uden at risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2016/8/CEE
