Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara/punjabi og shia-muslim fra Quetta, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive diskrimineret eller dræbt af bevægelsen Sipah-E-Sahaba, fordi han er shia-muslim. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans fader blev dræbt […] 1997 af ukendte personer fra bevægelsen Sipah-E-Sahaba. Ansøgerens adoptivfamilie har fortalt ham, at hans fader blev dræbt, fordi han var shia-muslim. Ansøgerens fader var med til at starte en bevægelse inden for shia-islam, men ansøgeren kender ikke navnet på denne. Efter ansøgerens faders død blev hans moder indlagt på et hospital med mentale problemer. Ansøgeren er derfor vokset op hos en adoptivfamilie. Denne familie var også shia-muslimer, og ansøgerens adoptivfader var tilknyttet en moske ved navn Imam Bargja. Ansøgeren har hjulpet sin adoptivfader i dette religiøse center med at gøre rent og lave mad. I 2010 blev ansøgerens adoptivfamilie truet og udsat for vold, fordi de er shia-muslimer. Samme år var ansøgeren på vej til moskeen Imam Bargja, da to personer kom imod ham og udsatte ham for vold med jernstænger. Ansøgeren formoder, at personerne kom fra Sipah-E-Sahaba, men han genkendte dem ikke. Ansøgeren mistede bevidstheden ved overfaldet og vågnede op på hospitalet, hvor politiet var til stede. Ansøgeren var under politibevogtning og i håndjern under hele indlæggelsen. Politiet sagde, at de sigtede ham, og at de ville tage ham med i fængsel, fordi han var blevet anmeldt for at være en lejemorder. Politiet tog ansøgeren med på politistationen og han blev her tilbageholdt i 28 dage. Herefter blev han løsladt mod kaution af ukendt størrelse, som hans adoptivfamilie betalte. Ansøgeren ved ikke, om hans sag var afsluttet, da han blev løsladt, men han var på intet tidspunkt i retten. Otte eller ni dage senere udrejste ansøgeren af Pakistan. Ansøgeren har oplyst, at både hans adoptivbroder og adoptivfader er blevet dræbt efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund, idet den ikke fremstår troværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret grundlæggende forskelligt om sine familiemæssige forhold til de danske og schweiziske myndigheder, idet han ikke til de schweiziske myndigheder har forklaret om, at han voksede op hos adoptivfamilien. Hans forklaring til styrelsen om, at han omtalte sine adoptivforældre som moder og fader, er ikke overensstemmende med, at han til de schweiziske myndigheder har oplyst at have boet med moder, broder og søster til trods for, at han har oplyst, at hans adoptivforældre kun havde en søn. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren derudover har forklaret væsentligt divergerende om længden af sit fængselsophold og på flere andre punkter, hvortil henvises til Udlændingestyrelsens afgørelse. Han har endeligt forklaret divergerende om, hvorvidt han fortsat var mistænkt for at være lejemorder, da han blev løsladt. De generelle forhold for shia-muslimer i Pakistan er ikke asylbegrundende. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2016/7/ABP
