paki201613

Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk rajpoot og sunnimuslim fra […], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive dræbt af sin familie, idet han har giftet sig med en kristen kvinde ved navn [A]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han mødte [A] i en tøjbutik i foråret 2014, hvor de faldt i snak og efterfølgende udvekslede telefonnumre. Ansøgeren og [A] blev hurtigt glade for hinanden, og de besluttede sig for at blive gift tre måneder efter deres første møde. [A] fortalte under deres første telefonsamtale, at hun var kristen, hvilket han ikke havde noget imod. De blev enige om, at ingen af dem skulle skifte religion. Ansøgeren og [A] blev gift den [sommeren] 2014. Ansøgerens familie var imod deres ægteskab, idet [A] var kristen, og fordi ansøgeren allerede var forlovet med sin farbrors datters datter, hvorfor familien ikke ville acceptere deres vielse. Ansøgeren og [A] blev efterfølgende opsøgt og chikaneret af ansøgerens familie. Omkring 30 dage efter deres vielse blev ansøgeren og [A] opsøgt af 12-13 personer fra ansøgerens familie. De sparkede døren ind og begyndte at slå på ansøgeren. Under overfaldet bemærkede ansøgeren, at [A] blev bundet, hvorefter han besvimede. Da ansøgeren vågnede op igen, var han på hospitalet, og [A] var væk. Ansøgeren fik oplyst, at hun havde begået selvmord. Efterfølgende fandt ansøgeren ud af, at [A] aldrig var vendt tilbage efter overfaldet, hvorfor ansøgeren formoder, at hun er blevet dræbt af hans familie. Derefter flygtede ansøgeren ud af byen. Ansøgeren udrejste af Pakistan et år efter hændelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er forfulgt af sin familie, fordi han har giftet sig med en kristen kvinde, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden, og at ansøgeren ikke har medvirket til at oplyse sin sag i tilstrækkelig grad. Ansøgeren har således ikke ønsket sin asylsamtale oversat eller fremsendt sin vielsesattest, som angiveligt skulle ligge hos hans bror, hvorfra han har angivet at kunne skaffe den. Ansøgeren har heller ikke fremsendt [A]s dødsattest, som han havde angivet at kunne fremskaffe. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han mødte [A]. Han har således først forklaret, at de mødte hinanden, mens de sad på en bænk og ventede i en tøjbutik, mens han senere har forklaret, at de mødte hinanden, mens de gik rundt og så på tøj i butikken. Han har tillige forklaret divergerende om, hvorvidt de talte sammen i 30-35 minutter eller i 10-15 minutter. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik, før [A] foreslog, at de skulle gifte sig, og om hvor lang tid der gik mellem den første og den anden trussel fra familien. Endelig har ansøgeren i sit asylskema angivet, at det var [A]s familie, der hentede hende fra lejligheden under overfaldet, og at det var muslimer, der overfaldt ham, mens han senere har forklaret, at det var hans slægtninge, der hentede [A] fra lejligheden og overfaldt ham. Ansøgeren har under nævnsmødet yderligere forklaret divergerende i forhold til sine tidligere forklaringer. Ansøgeren har således under nævnsmødet forklaret, at det var [A]s forældre, der oplyste, at hun havde begået selvmord, samt at dette var sket ved drukning, mens han tidligere har forklaret, at hans egen familie oplyste ham om, at [A] havde begået selvmord, mens [A]s forældre sagde, at de ikke troede på det eller på obduktionsrapporten, hvoraf det fremgik, at hun havde begået selvmord, idet de havde set hende og havde kunnet se, at hun var blevet slået meget. Ansøgeren har tillige under nævnsmødet forklaret, at han og [A] ikke havde talt om konversion, mens han tidligere har forklaret, at de havde drøftet dette.  Ansøgerens forklaring fremstår generelt usammenhængende og uden detaljer, ligesom dele af den forekommer mindre sandsynlig. Det forekommer således mindre sandsynligt, at ansøgeren og [A] ikke havde lagt en plan for deres fremtid eller gennemtænkt de problemer, som de vidste, at deres ægteskab ville medføre, ligesom forklaringen om deres syv-otte timers telefonsamtaler hver dag og møderne i hendes hjem, hvor hendes mor var hjemme, forekommer mindre sandsynlige. Ansøgeren har heller ikke under nævnsmødet været i stand til at forklare uddybende om den påberåbte konflikt. Flygtningenævnet tilsidesætter således i det hele ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2016/13/SSM