Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er sunni-muslim fra […], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de pakistanske myndigheder, [M] og hans folk. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fra 1991 til 2007 var ansat som supervisor i virksomheden […]. Ansøgeren fik stillingen, da hans svoger, […], var administrativ direktør i virksomheden. I [foråret] 2007 blev en del ansatte i virksomheden afskediget, da virksomheden fik en ny bestyrelsesformand ved navn [BFM]. Afskedigelsen af de mange ansatte førte til en demonstration foran virksomheden. En del fra virksomheden, herunder ansøgeren, tilsluttede sig de afskedigede og satte sig på jorden foran virksomheden. Dette førte til, at [M], som var højre hånd for [BFM], kom ud med nogle sikkerhedsfolk. Sikkerhedsfolkene skød på et tidspunkt op i luften. Der var bevæbnede folk i mængden, og der opstod en skududveksling. Som følge heraf blev omkring seks personer slået ihjel. Efter skududvekslingen blev ansøgeren blandt andre anmeldt til politiet. Ansøgeren flyttede herefter til Islamabad med sin ægtefælle og børn. Ansøgeren opholdte sig imidlertid primært hos sin søster i byen […]. Ansøgeren fik oplyst, at politiet opsøgte ansøgerens bopæl i hjembyen tre til fire gange i 2007. Ansøgerens ægtefælle blev opsøgt af politiet på bopælen i Islamabad. Ansøgeren har videre oplyst, at hans svoger, […], blev slået ihjel i [sommeren] 2009, og at han forinden var blevet truet telefonisk. Disse trusler omhandlede også ansøgeren. Ansøgeren indrejste i [efteråret] 2009 til Danmark. Ansøgeren har endelig oplyst, at ved et bryllup i [foråret] 2015, hvor ansøgerens ægtefælle og børn deltog, ankom tildækkede personer og skød i luften samtidig med, at de forlangte ansøgeren udleveret. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen er utroværdig og konstrueret til lejligheden. Der henvises til, at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende og usammenhængende om baggrunden for sin frygt for forfølgelse. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren om ejerforholdene for virksomheden, […], hvor han var ansat i en ledende stilling, under oplysnings- og motivsamtalen [i begyndelsen af] 2015 har forklaret, at virksomheden var ejet af [A], som havde slået svogeren ihjel. Under asylsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren derimod forklaret, at virksomheden var ejet af to brødre; [B] og [BFM], men at det var 11 personer i alt, der ejede virksomheden. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sin rolle i demonstrationen mod virksomheden, idet han under asylsamtalen har oplyst, at han ikke gik i front, men at han var en del af mængden og befandt sig midt i det hele. For nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han var profileret som følge af demonstrationen, da han stod helt foran i frontlinjen. Ansøgeren har også forklaret divergerende om antallet af personer, der blev afskediget, forinden demonstrationen fandt sted. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke ved hvor mange, der blev afskediget, men at han tror, at der var tale om cirka 2.500 personer. For nævnet har han derimod forklaret, at det drejede sig om 700-800 personer. Ansøgeren har i øvrigt forklaret divergerende om tidspunktet for, hvornår han blev anmeldt til politiet. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han sammen med andre ansatte blev anmeldt til politiet i 2007. Under asylsamtalen har han derimod forklaret, at han blev anmeldt til politiet efter drabet på sin svoger i [sommeren] 2009. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han er blevet anmeldt to gange til politiet. Ansøgeren har også forklaret divergerende vedrørende henvendelser rettet mod ham under et bryllup i [foråret] 2015. Under asylsamtalen har han forklaret, at der ikke blev spurgt efter ham ved den lejlighed, men at der blot blev sagt, at hans familie skulle lade være med at støtte ansøgerens svogers familie. For nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at der blev råbt efter ansøgeren under brylluppet. Ansøgerens utroværdighed er bestyrket af, at ansøgeren efter det oplyste er indrejst i Danmark i [efteråret] 2009, men at han først i 2014 i forbindelse med en færdselsaktion, hvor han blev antruffet af politiet, har ansøgt om asyl. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevende til Pakistan vil være i en konkret og individuel forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2016/1/chk
