Nævnet stadfæstede i august 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk isoko fra Benin City, Edo State i Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Om sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter sin Madam, som hun skylder 25.500 euro af de 30.000 euro, som ansøgeren skulle betale, fordi Madam har hjulpet ansøgeren til Europa. Madam har endvidere af samme årsag tvunget ansøgeren til at arbejde som prostitueret i Spanien. Ansøgeren frygter endvidere, at Madam, der har truet ansøgeren, vil udøve ”Ju Ju” mod hende, såfremt hun ikke betaler Madam pengene. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv må lægges til grund. Ansøgeren har forklaret, at såvel hendes forældre som hendes brødre er døde, og at hun derfor via en ven i Nigeria fik kontakt til Madam, der lovede at skaffe hende arbejde i Europa. Da ansøgeren sammen med 13 andre piger blev holdt indespærret i Marokko på rejsen mod Europa, gik det op for ansøgeren, at hun skulle være prostitueret i Spanien. Bortset fra ved indrejsen og et kort ophold på Mallorca, hvor ansøgeren var i kontakt med de spanske myndigheder, arbejdede ansøgeren herefter i Barcelona som prostitueret og betalte herunder 4.500 euro til Madams konto i Spanien. Madam beordrede ansøgeren til at tage til Danmark for at tjene flere penge ved prostitution. Ansøgeren indrejste i januar 2010, men blev anholdt ved indrejsen. Nævnet finder, at ansøgerens situation er præget af hendes vanskelige sociale og økonomiske forhold i Nigeria, men at der er tale om kriminalitet og udnyttelse af ansøgerens økonomiske trangssituation i Nigeria. Nævnet finder ikke, at ansøgeren kan anses for at være særlig profileret eller i særlig grad udsat i forhold til de personer, der står bag den menneskehandel, som ansøgeren har været udsat for. Nævnet finder, at ansøgerens situation må vurderes på linje med den vanskelige situation, der efter baggrundsoplysningerne er gældende for et stort antal kvinder fra Nigeria, der trues til at arbejde som prostituerede i Europa, herunder med trusler med baggrund i voodoo eller ”Ju Ju”, således som ansøgeren har forklaret om. Nævnet lægger efter baggrundsoplysningerne til grund, at der fra de nigerianske myndigheders side arbejdes på at bekæmpe menneskehandel, og nævnet finder, at der i denne forbindelse må lægges vægt på det arbejde, som udføres af organisationen Naptip samt private ngo-er i Nigeria. Nævnet lægger navnlig vægt på det oplyste om Naptips arbejde i Udlændingeservices rapport fra juni 2010 og april 2008. Nævnet finder at oplysningerne om de nigerianske myndigheders opmærksomhed mod menneskehandel også fremstår bestyrket ved United States Departement of States rapport af 14. juni 2010 (Trafficing in persons report 2010 – Nigeria). På denne baggrund har nævnet ikke fundet, at det kan antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb eller nedværdigende eller umenneskelig behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som den beskikkede advokat navnlig har henvist til. Nævnet har herved ikke fundet, at de generelle forhold i Nigeria, eller den omstændighed, at ansøgeren er uden nær familie, kan føre til et andet resultat. Tilsvarende gælder det oplyste i advokatens indlæg og i nævnsmødet om, at ansøgeren også er blevet truet via mobiltelefon i Danmark af Madam i marts 2010 efter samtalen med Udlændingeservice.” Nigeria/2010/2
