Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Privatretlig forhold
Nævnet stadfæstede i juli 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2006. I begyndelsen af 2007 blev ansøgeren meddelt afslag på opholdstilladelse af Udlændingeservice i medfør af åbenbart grundløs-proceduren. Udlændingeservice har efterfølgende genoptaget ansøgerens sag og på ny meddelt afslag på opholdstilladelse. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens § 53, stk. 8, og § 56, stk. 3. Flygtningenævnet udtalte, at Flygtningenævnet ikke fandt grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. herved udlændingelovens § 53, stk. 8, og § 56, stk. 3. Flygtningenævnet bemærkede, at nævnet ikke på det foreliggende grundlag fandt anledning til at udsætte sagens behandling og afvente resultatet af politiets efterforskning i ansøgerens sag. Såfremt der efter politiets efterforskning af sagen fremkom nye væsentlige oplysninger af betydning for asylsagen, måtte ansøgeren henvises til at søge om genoptagelse af sagen. Den omstændighed, at ansøgeren svigagtigt havde oplyst forkert identitet og nationalitet under den oprindelige asylsag, svækkede hendes troværdighed. Ansøgeren havde ikke givet nogen overbevisende forklaring herpå. Ansøgeren er nigeriansk statsborger og kristen af trosretning. Ansøgeren havde som sit asylmotiv anført, at hun frygtede at vende tilbage til Nigeria, idet hun forventede at blive slået ihjel af de bagmænd, som havde sendt hende til Danmark som prostitueret. Ansøgeren havde videre oplyst, at hun frygtede en voodoo præsts magi. Flygtningenævnet fandt, at de konflikter, som ansøgeren frygter ved en tilbagevenden til Nigeria, er af privatretlig karakter, og at ansøgeren i givet fald må henvises til at søge de nigerianske myndigheders beskyttelse herimod. Flygtningenævnet kunne i den forbindelse henvise til The Norwegian Country of Origin Information Centre’s rapport, Trafficking in Women - Fact Finding Trip to Nigeria (Abuja, Lagos and Benin City) 12-26 March 2006, udgivet i maj 2006, pkt. 5.3, hvoraf det blandt andet fremgår, at organisationen NAPTIP tilbyder beskyttelse til kvinder, der havde været udsat for menneskehandel. NAPTIP hjælper således ofre for menneskehandel med rehabilitering, og organisationen rejste tillige tiltale imod de bagmænd, der er ansvarlige for menneskehandel i Nigeria. Flygtningenævnet kunne endvidere henvise til Udlændingeservices rapport, Menneskehandel (trafficking) i Nigeria, fact-finding mission til Lagos og Abuja, Nigeria, 12.-21. december 2006, hvoraf det fremgår, at de nigerianske myndigheder ville kunne yde beskyttelse mod eventuelle overgreb fra bagmændenes side. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at advokatens henvisning til en lignende sag, hvor en ansøger, efter at have samarbejdet med politiet om efterforskningen i en sag vedrørende menneskehandel, blev meddelt asyl, ikke kunne føre til en anden vurdering af ansøgerens sag. Det bemærkedes herved, at Flygtningenævnet træffer afgørelse efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgers asylmotiv. Såfremt ansøgeren ikke mener at kunne få myndighedernes beskyttelse i det område, hun stammer fra, måtte ansøgeren henvises til at tage ophold i en anden del af Nigeria. Ansøgerens frygt for en voodoo præsts magi kunne ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun var konkret og individuelt forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden ville være i risiko herfor, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville risikere dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Nigeria/2007/9
