Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet meddelte i august 2007 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er født i en landsby uden for Benin City og opvokset i Benin City, og at hun aldrig havde haft problemer med de nigerianske myndigheder, samt at hun udrejste legalt på eget pas. Flygtningenævnet kunne således ikke lægge til grund, at ansøgeren var asylretligt forfulgt, da hun udrejste af Nigeria. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren havde forklaret divergerende under sagsforløbet. Ansøgeren havde som sit asylmotiv for det første henvist til, at folk i hendes landsby ønskede at ofre hende som 17-18 årig i en voodoo-ceremoni. Flygtningenævnet fandt hertil, at der havde været tale om et privatretligt forhold, som ansøgeren, hvis der skulle opstå problemer igen, måtte søge myndighedernes beskyttelse imod. Ansøgeren havde som sit asylmotiv yderligere henvist til, at hun ville blive udsat for en behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Nigeria, idet hun havde vidnet i en nu pådømt straffesag om navngivne personer og om, hvorledes hun selv havde været udsat for menneskehandel. På den baggrund, og da der nu var rygter i Nigeria om, at ansøgeren var den, der havde angivet den nu dømte nigerianske borger til dansk politi, frygtede ansøgeren at blive udsat for asylrelevante overgreb. Flygtningenævnet fandt, at de konflikter, som ansøgeren i den forbindelse frygtede ved en tilbagevenden til Nigeria var af privatretlig karakter, og at ansøgeren som udgangspunkt måtte henvises til at søge de nigerianske myndigheders beskyttelse herimod. Flygtningenævnet fandt imidlertid, at ansøgeren kunne forventes at blive udsat for overgreb af en sådan karakter ved en tilbagevenden til Nigeria, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne antages, at de nigerianske myndigheder ville være i stand til at yde ansøgeren den beskyttelse, som hun havde behov for. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun havde et konkret og reelt behov for beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Nigeria/2007/8
