Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk igbo og kristen fra landsbyen […], Plateau State, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men ansøgerens fader var præst i den lokale Pinsekirke. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun sammen med sin familie blev overfaldet i hjemmet af en gruppe mænd fra en formodet islamisk gruppe. Mændene voldtog ansøgerens søstre og dræbte søstrene samt begge forældre. Ansøgeren blev bortført og holdt fanget over en periode på fire måneder, hvor hun blev udsat for trusler og daglige voldtægter. Efterfølgende blev ansøgeren sendt til Europa med skib, hvor hun dagligt under rejsen blev udsat for voldtægt. Ansøgeren frygter ved en tilbagevenden til Nigeria, at hun vil blive udsat for overgreb på grund af sit religiøse tilhørsforhold som kristen. Selvom ansøgerens forklaring på en række punkter må give anledning til troværdighedsproblemer, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke med den fornødne sikkerhed at kunne afvise ansøgerens forklaring om, at hun og hendes familie har været udsat for de påberåbte overgreb fra ukendte personer. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på baggrund af sine oplevelser fremstår som en særlig udsat person, og nævnet vil ikke afvise, at ansøgeren er profileret på en sådan måde, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemområde vil være i en særlig risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb. Flygtningenævnet finder imidlertid efter baggrundsoplysninger om forholdene i Nigeria, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold andetsteds i Nigeria uden at risikere asylbegrundende overgreb. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold for kristne i sig selv kan begrunde opholdstilladelse. Uanset om ansøgeren måtte have været offer for menneskehandel ved i Danmark at være udnyttet til prostitution, finder nævnet ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb som følge heraf. Nævnet kan i øvrigt henvise til baggrundsoplysningerne om myndighedernes indsats for at bekæmpe menneskehandel samt til oplysningerne om, at organisationen NAPTIP udfører et betydeligt hjælpearbejde for kvinder, der efter at have været udsat for menneskehandel på ny tager ophold i Nigeria, jf. herved blandt andet Freedom Houses rapport af 20. september 2012 ”Countries at the Crossroads 2012, Nigeria”, og ”Operational Guidance Note af 4. oktober 2012” fra UK Home Office. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” nige/2013/2
