Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk benin og katolik fra [navn på landsby], Edo State, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter en kvinde ved navn, [A], da ansøgeren skylder hende penge. Videre har ansøgeren henvist til de generelle forhold i Nigeria. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at der i 2008 var en jordstrid i [navn på landsby], hvor ansøgeren er fra. Området blev invaderet af en ukendt og bevæbnet gruppe fra en anden landsby. Samme nat hørte ansøgeren skud udenfor og ville flygte, men hun opdagede, at der stod to maskerede mænd med våben. Ansøgeren fik at vide, at hun skulle tage sit tøj af, hvorefter mændene udøvede vold mod hende. Den ene af mændene voldtog ansøgeren. Næste dag hørte ansøgeren, at flere kvinder i landsbyen var blevet voldtaget. Ansøgeren opdagede, at hun var blevet gravid og fødte en søn. Ansøgeren fandt aldrig ud af, hvem hun blev voldtaget af og er ikke blevet opsøgt af vedkommende igen. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes far havde flere hustruer. Der var mange skænderier i husstanden hvilket førte til, at ansøgeren og hendes søn i 2015 flyttede til [navn på anden landsby], hvor hun boede hos landsbyens formand i to måneder. Herefter efterlod ansøgeren sin søn hos sin mor, da ansøgeren ikke kunne forsørge ham. Ansøgeren flyttede alene til Benin City. Ansøgeren fik arbejde på en restaurant, hvor hun skulle lavede mad og betjene kunderne. Restauranten var ejet af en kvinde ved navn [A], som ansøgeren betroede sine problemer til. [A] foreslog ansøgeren at udrejse af Nigeria. Omkring en måned senere spurgte ansøgeren [A], om hun kunne hjælpe hende ud af Nigeria. Ansøgeren modtog en dag et opkald fra [A] og skulle mødes med en mand, som ville sørge for ansøgerens dokumenter. Ansøgeren blev indkvarteret i et pensionat i tre dage. Omkring fem dage senere tog [A] ansøgeren med til en landsby, hvor ansøgeren skulle aflægge en juju-ed. Ansøgeren skulle sværge på, at hun ville betale 60.000 euro for hendes rejse tilbage til [A]. I [sen efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Nigeria. I [slutningen af] 2015 ankom ansøgeren til Danmark. Ansøgeren mødte andre kvinder fra Nigeria på gaden, som fortalte ansøgeren, hvor hun kunne bo henne. Ansøgeren tiggede og prostituerede sig selv for at have råd til at betale husleje. Mens ansøgeren har opholdt sig i Danmark, er ansøgerens mor blevet truet af [A]. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om et overgreb i 2008 til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgeren kendte gerningsmanden. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at manden, der forgreb sig på hende, ønskede at tage ansvar for deres fælles søn, hvorfor hun flyttede sammen med manden i Benin City. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun aldrig fandt ud af, hvem gerningsmanden var, og at hun aldrig så ham igen efter overfaldet. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun ikke har boet sammen med gerningsmanden. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med [A] til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, herunder om hvordan ansøgeren mødte [A], sin kontakt med [A] efter indrejsen i Danmark og [A]s trusler mod ansøgeren og ansøgerens familie. Nævnet lægger imidlertid i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens vurdering til grund, at ansøgeren må antages at have været udsat for menneskehandel. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren er bragt til Europa for at arbejde som prostitueret, og at hun som følge heraf står i et gældsforhold. Selvom det må antages, at der er en risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria vil stå i et modsætningsforhold til den eller de personer, der står bag menneskehandlen, finder nævnet, at en sådan konflikt ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse og bemærker, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personer i forbindelse med, at de vender tilbage til Nigeria. Endvidere har ofre for menneskehandel i Nigeria mulighed for at søge beskyttelse hos NAPTIP eller private organisationer med tilsvarende formål. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og idet de generelle forhold i Nigeria heller ikke kan danne grundlag for international beskyttelse efter de nævnte bestemmelser, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2019/7/SEL
