Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Nigeria. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen fra [en mindre landsby], Enugu State, Nigeria. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af etni-ske hausaer, fordi ansøgeren har slået en etnisk hausa ihjel. Ansøgeren frygter ligeledes at blive slået ihjel af etniske iboer, der støtter Biafra, fordi ansøgeren ikke selv støtter Biafra. Ansøgeren frygter ligeledes, at han er eftersøgt af politiet i Nigeria, fordi han har slået en etnisk hausa ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans bror blev slået ihjel af ukendte etniske hausaer i 2005. De etniske hausaer havde brugt noget af ansøgerens landsbys landbrugsjord til deres egne køer, hvilket udløste en konflikt. Folk fra landsbyen kom i karambolage med de etniske hausaer, og ansøgerens bror blev slået ihjel. Tre til fire dage efter ansøgerens brors død fik ansøgeren fortalt på markedet i nabobyen, at hans bror var blevet slået ihjel. Herefter tog ansøgeren hjem til sin familie i landsbyen, hvor hans brors lig lå. Ansøgeren besluttede sig for at hævne sin bror. Ansøgeren ville finde ud af, hvem der havde slået hans bror ihjel, så han gik ud i markerne sammen med tre andre folk fra landsbyen. Her så ansøgeren nogle folk, der talte hausa i en teltlejr. Ansøgeren gik til angreb på folkene i teltlejren, og han slog en af personerne ihjel med en machete, som han havde medbragt. De andre folk flygtede. Ansøgeren blev herefter i teltlejeren i 30 minutter, før han vendte hjem til landsbyen. Ansøgeren blev i landsbyen i tre dage, inden han flyttede tilbage til byen, Onitsha. Her fortalte ansøgerens naboer ham, at der havde været nogle etniske hausaer for at lede efter ansøgeren, hvorfor han flyttede til nabobyen Obosi, hvor han boede frem til sin udrejse af Nigeria i 2009. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at han har forklaret forskelligt om sin identitet. De græske myndigheder har registreret ansøgeren med navnet [A] og med fødselsdato den 15. maj 1978, mens ansøgeren i Spanien er registreret med fød-selsdatoen den 16. april 1978. Endvidere har ansøgeren givet divergerende oplysninger om sine familieforhold til Udlændingestyrelsen og under asylsamtalen afvist at nævne alle familiemedlem-mer. Det fremstår i den forbindelse utroværdigt, at ansøgeren i forbindelse med udfyldelse af asyl-ansøgningsskema skulle have fået at vide, at han kun skulle nævne fem navne. Endelig fremstår ansøgerens forklaring om, hvordan han kom fra Spanien til Danmark, usandsynlig. Ved vurderingen af ansøgerens behov for beskyttelse har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgeren har opholdt sig i seks-syv år i Spanien uden at ansøge om asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansø-gerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om en række væsentlige forhold. Ansøgeren har således forklaret divergerende om angrebet på Hausa-folkene, herunder hvor mange der deltog i angrebet, hvem han var sammen med, og hvorvidt der blev anvendt skydevåben. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sin færden rundt i Nigeria efter konflikten i sin landsby. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende og udbyggende om konflikten, der relaterer sig til ansøgerens holdning til spørgsmålet om selvstændighed i Biafra, ligesom ansøgeren har forklaret udbyggende om, at hans mors bopæl indenfor de seneste par år er blevet opsøgt af Hausa-folk. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utro-værdig. Ansøgeren er i Danmark idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og i relation til spørgsmålet om risikoen for dobbeltstraf ved en tilbagevenden til Nigeria bemærker nævnet, at ansøgeren under hensyn til de foreliggende oplysninger ikke findes at risikere at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/4/EMU
