niga20192

Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk benin og kristen af trosretning fra Benin City, Edo State, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden Nigeria frygter at blive slået ihjel, idet hun er blevet taget med til Danmark for at udføre prostitution, hvilket hun efterfølgende har nægtet at gøre. Herudover har ansøgeren henvist til, at hun frygter sin far, som hun mener, har et økonomisk incitament til på ny at sørge for, at hun enten igen tvinges til prostitution i Europa eller i Nigeria, idet han har forbindelse til menneskehandelsnetværket. Ansøgeren frygter endvidere, at hendes far vil tvangsgifte hende bort i Nigeria. 
Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes fars ven foreslog, at hun skulle rejse til Europa for at arbejde med rengøring. Ansøgeren tog imod tilbuddet og kom til Italien. I Italien fik ansøgeren at vide, at hun skulle tage til Danmark og arbejde som prostitueret. Ansøgeren har i Danmark nægtet at arbejde som prostitueret, hvorfor ansøgerens familie i Nigeria er blevet opsøgt af personen, der arrangerede rejsen til Europa, idet hun ikke har fået penge af ansøgeren.  Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens vurdering til grund, at det må antages, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, og nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hun er blevet lokket til Europa og tvunget til at arbejde som prostitueret under påskud af, at hun skulle arbejde med rengøring. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun har en aktuel konflikt med de personer, der stod bag hendes rejse ind i Europa og videre til Danmark. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke siden 2016 selv har haft kontakt med eller er blevet opsøgt af det angivne netværk for at betale sin gæld, ligesom hendes familie efter det oplyste ikke har oplevet yderligere henvendelser siden [foråret] 2017, hvor de skulle være blevet opsøgt, og stedmoren skulle være blevet truet og slået for at få ansøgeren til at betale gælden. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin far til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren tidligere har forklaret, at hendes far var ulykkelig over ansøgerens situation, og at han ifølge hendes forklaring under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 fortryder, at han lod hende blive involveret med netværket, ligesom han lovede hende ikke at give hendes telefonnummer videre til personer i netværket. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at hun heller ikke tror, at han har gjort det. Den forklaring, som ansøgeren har givet om sin far indtil kort før sagens behandling for nævnet, stemmer ikke overens med de oplysninger om hans rolle som en del af netværket, der stod bag rejsen til Europa. Ansøgerens nye udbyggende oplysninger om sin far står direkte i modstrid til de tidligere afgivne forklaringer, og indholdet af de tidligere forklaringer kan ikke alene forklares med, at ansøgeren skulle være instrueret i, hvad hun skulle forklare til de danske myndigheder om sin situation. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/2/TBP