Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk edo og kristen fra Benin City, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter sin stedfar, der har udsat hende for seksuelle overgreb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes stedfar har misbrugt hende seksuelt tre eller fire gange. Den første gang, ansøgeren blev udsat for et seksuelt overgreb af sin stedfar, var hun omkring 12 år gammel. Ansøgeren blev udsat for et seksuelt overgreb af stedfaren for sidste gang, da hun var omkring 18 år gammel. De første to gange, ansøgeren blev udsat for overgreb af stedfaren, fortalte hun sin mor om overgrebene. Moren troede dog ikke på hende. Efter det andet overgreb tog ansøgeren kortvarigt ophold hos sin moster. Ansøgeren fortalte ikke mosteren om de seksuelle overgreb, da hun ikke ønskede at ydmyge sin mor. Ansøgeren oplevede i den efterfølgende tid ikke problemer med sin stedfar. Det sidste seksuelle overgreb fandt sted en dag, hvor ansøgeren havde fri fra skole. Stedfaren var arbejdsløs, hvorfor han også opholdt sig på bopælen. Stedfaren truede ansøgeren med en kniv, hvorefter han gennemførte overgrebet. Efter overgrebet tog ansøgeren hjem til sin veninde [A]. Ansøgeren opholdt sig hos [A] i omkring ét år. Ansøgeren oplevede i denne periode ingen problemer med sin stedfar, idet hverken stedfaren eller ansøgerens mor vidste, hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgeren kunne imidlertid ikke blive boende hos [A], da [A] havde sine egne problemer. [A] præsenterede derfor ansøgeren for [B], der udrejste af Nigeria sammen med ansøgeren. Ansøgeren har for nævnet supplerede oplyst, at hendes stedfar opsøgte [A’s] bopæl, i den periode hvor ansøgeren boede sig hos den første [A]. Stedfaren opholdt sig i en bil med en pistol. Stedfaren truede herefter ansøgeren og sagde, at der ville ske hende noget ondt, hvis hun ikke holdt sin mund. [A] blev herefter meget bange for at have ansøgeren boende, hvorfor hun opfordrede ansøgeren til at tage væk. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter [B], idet ansøgeren ikke har tilbagebetalt de penge, hun lånte af [B] til sin udrejse. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hun udrejste af Nigeria sammen med [B]. Ansøgeren og [B] tog til København, hvor de boede i en lejlighed. Efter omkring to måneder forlangte [B], at ansøgeren skulle prostituere sig, idet hun mente, at ansøgeren skyldte hende 60.000 euro som betaling for udrejsen. Ansøgeren var bange for [B], hvorfor hun lod som om, at hun arbejdede som prostitueret. Ansøgeren tog dog på café hver dag, hvor hun opholdt sig, indtil det blev aften. Når ansøgeren kom tilbage om aftenen, fik hun tæv af [B], fordi hun ikke kunne give [B] nogen penge. Ansøgeren udrejste herefter til Sverige sammen med en mand, hun havde mødt på den café, hun opholdt sig på i dagstimerne. I Sverige mødte ansøgeren en nigerianer, der vejledte hende til at tage til Italien. Ansøgeren rejste herefter til Italien, hvor hun boede i 10 år. Da ansøgeren mistede sin opholdstilladelse i Italien vendte hun tilbage til Danmark og søgte asyl. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er blevet seksuelt misbrug af sin stedfar, indtil hun var omkring 18 år gammel, at hun flygtede og boede hos sin veninde, [A], i cirka ét år, og at hun rejste fra Nigeria til Danmark med [B], der efterfølgende afkrævede hende et stort pengebeløb. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren kort før sin udrejse blev truet af sin stedfar, idet ansøgeren først har forklaret om denne episode meget sent, da hun trods forespørgsel ikke har forklaret om dette til Udlændingestyrelsen, og da hendes forklaring for nævnet og som den fremgår af advokatindlægget ikke er identisk. Ansøgeren har forklaret, at hun ikke siden sin udrejse har været i kontakt med sin stedfar, og at hun reelt ikke ved, om han er i live. Under henvisning til at der er gået mindst 13 år siden overgrebene, da hun nu er en voksen kvinde, og da hun ikke har haft konflikter med stedfaren efter sin udrejse, finder Flygtningenævnet ikke, at denne episode har en aktualitet eller intensitet, så den kan medføre asyl. Selvom Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er en handlet kvinde, er hun efter sin egen forklaring ikke blevet opsøgt af [B], siden hun forlod Danmark i 2006. Hun ved ikke, hvor [B] opholder sig, og har ikke oplyst, at [B] skulle være en del af en organisation. Nævnet finder derfor heller ikke, at denne episode har en aktualitet eller intensitet, der kan medføre asyl. Nævnet bemærker, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at myndighederne i Nigeria er opmærksomme på menneskehandel, hvorfor det må antages, at ansøgeren kan rette henvendelse til dem og få myndighedsbeskyttelse. Ansøgeren har herefter ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for individuelle og konkrete overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/1/JHB
