Nævnet stadfæstede i oktober og 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ishan og kristen af trosretning fra [A] i delstaten Edo, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive straffet med døden af lokalbefolkningen i sin landsby samt landbyens ældste, idet ansøgeren har ødelagt et helligt sted. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at landsbyens ældste vil bedrive hekseri mod ham. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans far var præst for den traditionelle religion i ansøgerens område i Nigeria. Efter farens død i 1998 var det meningen, at ansøgeren skulle overtage posten. Da ansøgeren var kristen og ikke troede på den lokale religion, modsatte han sig hvervet. Lokalbefolkningen blev herefter ved med at opsøge ansøgeren for at sige, at ansøgeren skulle overtage farens post. Ansøgeren brændte herefter hellige genstande på et helligt sted. Ansøgeren brændte disse genstande for at vise, at den lokale religion ikke havde nogen magt. Ansøgeren ved ikke om nogen så ham, da han brændte helligdommen. Efter afbrændingen opsøgte ældrerådet ansøgerens bopæl, mens ansøgeren ikke var hjemme. Ansøgeren flygtede, da han fik at vide, at ældrerådet havde været på hans bopæl. Ansøgeren tog hjem til en ven, hvor han opholdt sig i to dage. Herefter opholdt ansøgeren sig hos en anden ven i seks måneder. Ansøgeren tog derefter til Lagos, hvor han opholdt sig i tre år og otte måneder. Herefter tog ansøgeren til Sokoto, hvor han var i en eller to dage, inden han rejste til Niger. Ansøgeren udrejste illegalt fra Nigeria til Niger i 2004. Herefter har ansøgeren opholdt sig i omkring tre år i Libyen, førend han rejste mod Europa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren over for nævnet har bekræftet, at han urigtigt har oplyst, at have børn både over for styrelsen og over for nævnet, men at dette ikke er korrekt. Han har i asylansøgningsskemaet anført, at han havde 15 års skolegang, men har under senere samtaler oplyst, at han ikke har gået i skole og at han er analfabet. Han har i skemaet alene anført ”persecution” under feltet asylmotiv. Dette svækker hans generelle troværdighed. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har udbygget sin forklaring, idet han over for nævnet har forklaret, at han både blev opsøgt af ældrerådet, der fremsatte trusler på livet, og deltog i et møde med kongen, hvor han ligeledes blev anmodet om at overtage funktionen som præst. Han har forklaret divergerende, idet han blandt andet har oplyst, at han brændte det hellige sted af dagen efter mødet med kongen, mens han tidligere har angivet en periode på fire dage. Han har til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at episoden startede ved hans fars død i 1989, men har senere ændret dette til 1998. Han har til oplysnings- og motivsamtalen ikke oplyst, at han opholdt sig tre år i Lagos inden udrejsen. Ansøgeren har under mødet for nævnet svaret forskelligt på flere spørgsmål og hans forklaring har ikke virket selvoplevet. På baggrund af ovennævnte tilsidesætter nævnet hans forklaring og asylmotiv. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være forfulgt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i reel og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2018/4/LINB.
