Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hausa og kristen af trosretning fra Maidugiri, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at tolkningen under nævnsmødet, der er sket under brug af såvel hausatolk som engelsk tolk er vurderet at være tilfredsstillende, og at ansøgeren har bekræftet at have forstået hausatolken. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter overgreb fra sin morbror – som er medlem af Boko Haram og i øvrigt er magtfuld – som følge af, at ansøgeren er konverteret til kristendommen og ikke vil tilslutte sig Boko Haram. Han frygter endvidere overgreb fra myndighederne som følge af sin konvertering til kristendommen. Boko Haram angreb i 2009 ansøgerens landsby, Maidugiri, under hvilket angreb hans forældre blev dræbt. Ansøgeren, der dengang var omkring 14 år, tog umiddelbart efter med kristne nødhjælpsarbejdere til Lagos, hvor han konverterede til kristendommen. Ansøgeren boede frem til sin udrejse [i sommeren] 2015 i Lagos hos en person fra den kristne nødhjælpsorganisation. Under sit ophold i Lagos blev han frem til december 2014 adskillige gange opsøgt af sin morbror, som har truet ham med at slå ham ihjel, hvis ikke han kommer tilbage. Morbroren har givet ansøgeren en fatwa på grund af ansøgerens ”syndige” liv, hvilket giver enhver person ret til at slå ansøgeren ihjel, og morbroren har taget fotos af ansøgeren, hvilke fotos efter ansøgerens formodning er hængt op i mange moskeer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at den identitet, som ansøgeren har opgivet til de danske myndigheder, ikke stemmer overens med de oplysninger, der fremgår af ansøgerens pas forevist til de franske myndigheder i forbindelse med ansøgerens visumansøgning [i slutningen af] 2014. Af disse oplysninger fremgår, at ansøgerens navn er [S.O.], og at han er født [i foråret] 1982 i byen [A]. Ifølge oplysningerne i passet var ansøgeren således omkring 27 år, da hans konflikt med morbroren angiveligt startede, hvilket ikke stemmer overens med, at ansøgeren som mindreårig boede hos en person fra den kristne nødhjælpsorganisation frem til sin udrejse fra Lagos i 2015. Ansøgerens forklaring, hvorefter oplysningerne i passet ikke var korrekte, og at passet alene blev fremskaffet til brug for flugten, ligesom han i øvrigt slet ikke var i stand til at læse, hvad der stod i passet, findes ikke at kunne føre til en ændret vurdering. Det bemærkes herved, at passet er udstedt [i efteråret] 2013 i Lagos, længe før ansøgerens ansøgning om visum på den franske repræsentation i Lagos [i slutningen af] 2014. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling af sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2018/11/LMD