Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen fra […], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af sin farbror. Ansøgeren frygter endvidere de nigerianske myndigheder som følge af, at han er fra Biafra, og at han støtter Biafras kamp for selvstændighed. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans farbror ønsker at overtage et stykke jord, som ansøgeren og hans lillebror har arvet efter ansøgerens fars død. I 2010 fortalte ansøgerens farbror ansøgerens far, at han ville have jorden for at bygge på den. Faren nægtede. I 2011 blev der afholdt et møde i familien, men parterne kunne ikke løse uenigheden om jordstykket. To måneder efter begyndte farbroren at sætte byggematerialer på jordstykket. Ansøgerens far ødelagde og fjernede materialerne. I [vinteren] 2012 blev ansøgerens far skudt. Han døde nogle dage efter. Inden faren døde, fortalte han ansøgeren, at det var farbroren, der var ansvarlig for skudattentatet på ham. I [starten af] 2013 konfronterede ansøgeren farbroren med dette. Ansøgeren anmeldte samtidig farbroren til politiet. Farbroren blev tilbageholdt af politiet i en uge, men blev løsladt, da ansøgerens familie ikke kunne fremskaffe de nødvendige beviser. I [foråret] 2013 placerede farbroren på ny byggematerialer på jordstykket. Ansøgeren rejste til landsbyen og ødelagde byggematerialerne. Den efterfølgende dag opsøgte farbroren ansøgeren på hans mors bopæl og spurgte, hvorfor ansøgeren havde ødelagt byggematerialet. Ansøgeren svarede, at han havde ødelagt byggemateriale, fordi jorden ikke tilhører farbroren, og fordi farbroren havde slået ansøgerens far ihjel. Tre dage senere blev ansøgeren overfaldet af fire personer. Omkring [foråret] 2014 vendte ansøgeren på ny tilbage til landsbyen for at ødelægge byggematerialet, der lå på jordstykket. Ansøgeren tog efterfølgende ind til byen for at drikke en øl med sin ven. Ansøgeren blev opsøgt af tre ukendte personer, der bad ham om at sætte sig ind i deres bil. Ansøgeren blev sat ind på bagsædet og fik bind for øjnene. Ansøgeren blev kørt til et sted, hvor han blev holdt fanget i næsten en uge. Personerne fortalte ansøgeren, at de havde fået penge af ansøgerens farbror for at slå ansøgeren ihjel. Den eneste mulighed, som ansøgeren havde for at slippe fri, var at forlade landet. Personerne skaffede ansøgeren et pas og visum, og hjalp ham ud af landet i [vinteren] 2014. Ansøgeren opholdt sig i Lagos i ni til ti måneder, inden han udrejste af landet. I [efteråret] 2016 har ansøgerens farbror truet ansøgerens lillebror, idet denne også havde fjernet nogle byggematerialer fra jordstykket. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt om væsentlige punkter i sine asylmotiver. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt farbroren direkte har truet med at dræbe ansøgerens far, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen, dels har forklaret, at farbroren under mødet med familien om jordstykket direkte truede med at dræbe faren, dels har forklaret, at farbroren ikke specifikt sagde, at han ville dræbe faren. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at det var ansøgerens far, der efter drabsforsøget havde sagt til ansøgeren, at han havde en formodning om, at det var farbroren, der havde hyret nogle personer til at dræbe ham.
Flygtningenævnet finder endvidere ansøgerens forklaring om, at han efter kidnapningen i [foråret] 2014 kunne opholde sig i Nigeria frem til [vinteren] 2014/[starten af] 2015 utroværdig. Flygtningenævnet har fundet, at ansøgerens forklaring om kidnapningen på væsentlige punkter fremstår utroværdig og usandsynlig. Ansøgeren har således forklaret, at han blev holdt tilbage af kidnapperne i fire dage, men at han bad for sit liv, hvorefter kidnapperne hjalp ham med at skaffe pas og visum, så han kunne udrejse af Nigeria. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret divergerende om, hvorvidt det var en af kidnapperne eller dem alle, som hjalp ham. Ansøgeren har endvidere under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret udbyggende om, hvor han opholdt sig indtil sin udrejse, idet ansøgeren først under Flygtningenævnets behandling af sagen har oplyst, at han opholdt sig ni til ti måneder i Lagos, inden han udrejste. Ansøgeren har yderligere forklaret divergerende om, hvornår han udrejste, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han udrejste [i starten af] 2015, mens han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han udrejste i [vinteren] 2014. Samtidig har ansøgeren forklaret divergerende om sit pas, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at det ikke var hans pas, mens han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at det var hans pas, men at han ikke ved, om det er ægte eller uægte. Foreholdt, at passet er udstedt i [foråret] 2013, hvilket ikke stemmer med hans forklaring om, at kidnapperne hjalp ham med at få udstedt passet på et tidspunkt efter [foråret] 2014, har ansøgeren udbyggende forklaret, at [foråret] 2013 var den dato, som han og kidnapperne bad om blev anført i passet. Ansøgeren har endvidere under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at han løj om passet til oplysnings- og motivsamtalen, idet han til denne samtale urigtigt forklarede, at han ikke havde noget pas. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgerens lillebror, der også har del i jordstykket, er blevet truet af farbroren, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen, dels har forklaret, at lillebroren ikke er blevet truet, dels har forklaret, at lillebroren blev truet i 2015. Derimod har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at lillebroren blev truet af farbroren, og at det skete i [efteråret] 2016. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om sit opholdssted og sit forhold til sin datters mor, idet ansøgeren har forklaret, at hans datter er født i [foråret] 2012, hvilket ikke hænger sammen med, at han boede i Lagos sammen med sin gravide kæreste i 2013, idet datteren allerede var født på dette tidspunkt, og idet ansøgeren har forklaret, at han ikke har boet sammen med moren siden barnets fødsel. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren som følge af sit tilhørsforhold til Biafra er efterstræbt af de nigerianske myndigheder. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren uden problemer har kunnet henvende sig til de nigerianske myndigheder for at få hjælp i konflikten med sin farbror, idet det nigerianske politi, dog uden held, efterforskede ansøgerens anmeldelse mod farbroren for bestilling af drabet på faren. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om omfanget af sit engagement i kampen for Biafras selvstændighed, idet ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han alene har deltaget i en enkelt demonstration, mens ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han har deltaget i tre demonstrationer. Samtidigt har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren på intet tidspunkt har været tilbageholdt af de nigerianske myndigheder som følge af sin deltagelse i demonstrationerne. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2018/1/HHU
