Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015. ”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen fra [en navngiven by], Togo, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive idømt 14 års fængsel, fordi han er homoseksuel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i 2000 blev klar over, at han var homoseksuel, og at han i 2001 blev interesseret i sin klassekammerat, [A], som han indledte et seksuelt forhold til. Ansøgeren og [A] mødtes regelmæssigt på en byggeplads nær skolen, hvor de talte sammen og havde seksuelt samkvem. På et ikke nærmere defineret tidspunkt i 2001 blev ansøgeren og [A] opdaget sammen af deres skolekammerat [B], og der begyndte at florere rygter om, at ansøgeren og [A] var sammen på byggepladsen. I 2002 blev ansøgeren og [A] overfaldet af [B] og tre andre drenge. I 2008 studerede både ansøgeren og [B] på universitetet i Enugu. På et ikke nærmere defineret tidspunkt i 2008 så [B] [A] og ansøgeren sammen, og tre uger herefter henvendte han sig på ansøgerens bopæl. Der opstod håndgemæng, og i forbindelse hermed stak [B] både ansøgeren og [A] med en kniv. Ansøgeren og [B] startede i militæret i 2012. På et ikke nærmere defineret tidspunkt i 2012 overfaldt [B] ansøgeren og [A] i ansøgerens hjem sammen med fem til seks andre mænd. I forbindelse hermed blev ansøgeren stukket med en kniv og skudt igennem sine baller. Ansøgeren flygtede til et nærliggende hus, hvor en mand ved navn [C] beskyttede ham. Herefter boede ansøgeren hos [C] i omkring to år. I oktober 2015 udrejste ansøgeren fra Nigeria legalt ved brug af svensk udstedt Schengen-visum til Sverige. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgerens forklaring herom fremstår divergerende, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om en række væsentlige forhold til belysning af asylmotivet. Det drejer sig blandt andet om, hvor længe han kendte til [A], før han tog kontakt til ham. Under samtalen i nævnet har ansøgeren forklaret, at han og [A] begyndte at tale med hinanden efter nogle måneder, og at han i øvrigt på grund af den medgåede tid nu havde vanskeligt ved at huske tidsangivelser. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han og [A] havde gået i klasse siden 1997, og at de havde gået i klasse sammen i fire år uden at tale sammen. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt [B] sagde noget til ham under mødet på gaden forud for overfaldet i 2008. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at [B] overfusede ham, mens han til asylsamtalen har forklaret, at [B] intet sagde. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvem der angiveligt overfaldt ham i 2012. Til oplysnings- og motivsamtalen hos Udlændingestyrelsen oplyste ansøgeren, at det var mørkt, og at han ikke så gerningsmændene, mens han til asylsamtalen hos Udlændingestyrelsen har forklaret, at en af gerningsmændene var [B]. Ansøgerens forklaring om, hvorvidt han var i stand til at forlade [C]’s bopæl i løbet af de to år, der gik efter overfaldet i 2012, fremstår endvidere ikke overbevisende henset til oplysningen om, at ansøgerens nigerianske nationalitetspas er udstedt [primo 2013]. Det fremgår desuden af ansøgerens visumansøgning fra 2015, at han – i modstrid med hvad han selv har oplyst – er gift med [en navngiven kvinde]. Under disse omstændigheder - og henset til at ansøgerens forklaring i øvrigt, herunder om omstændighederne i forbindelse med, at han og [A] dyrkede sex på en forladt byggeplads tæt ved skolen og i forbindelse med overfaldet på ansøgeren og [A] i 2012 og det efterfølgende langvarige ophold hos [C], fremstår usandsynlige og dermed konstrueret til lejligheden – forkaster Flygtningenævnet asylmotivet. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2017/9/MAD
