Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
’’Ansøgeren er etnisk edo og kristen fra Benin, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af de Juju-personer, der har sendt hende til Europa, og tvunget hende til prostitution i Danmark. Til støtte for sit asylmotiv, har ansøgeren oplyst, at hun skylder disse personer penge, idet de har betalt for hendes rejse til Europa. Ansøgeren kom i kontakt med Juju-personerne gennem sin brors veninde, [A], der fortalte, at hun ville hjælpe ansøgeren med at komme til Europa for at gå i skole. Ansøgeren ville ikke selv tage af sted, men hendes bror mente, at det var en god idé. [A] tog ansøgeren til en Juju-mand, der klippede lidt af ansøgerens hår og fingernegle af. Ansøgeren blev transporteret til Danmark sammen med ukendte personer. Ansøgeren indrejste i Danmark i [vinteren] 2015, og blev placeret i en bolig [i en dansk by] sammen med en anden ung pige. Ansøgeren fik at vide, at hun skulle prostituere sig selv, for at kunne betale pengene for rejsen tilbage. [A] og hendes veninder i Danmark, truede ansøgeren med at ville slå hende ihjel, hvis hun fortalte nogen, om det arbejde hun udførte i Danmark. De truede også med at slå ansøgeren ihjel, hvis ikke hun betalte pengene tilbage. Ansøgeren blev [i foråret] 2016 stoppet på gaden af det danske politi. Hun søgte herefter asyl. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet finder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom hun er mindreårig. Ansøgeren har under nævnsmødet besvaret de stillede spørgsmål på relevant måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmålene. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger således til grund, at hun kom til Italien som led i menneskehandel, og at hun har gæld til nogle personer i Nigeria. Efter ansøgerens forklaring, er det usikkert, hvem hun har gæld til og hvor stor en gruppe, der er involveret i menneskehandlen. Efter ansøgerens forklaring er der ikke grund til at tro, at gruppen er særlig indflydelsesrig eller magtfuld. Det beror alene på ansøgerens formodning, der ikke er underbygget, at hendes bror er en del af netværket og vil forsøge at forfølge hende såfremt hun vender tilbage. Flygtningenævnet bemærker, at der er tale om et kriminelt forhold og at ansøgeren må henvises til at søge de nigerianske myndigheders beskyttelse. Det fremgår af EMDs dom LO mod Frankrig, behandlet den 26. maj 2015, og af senere baggrundsmateriale herunder US Department of States rapporter af 27. juli 2015 og 30. juni 2016 at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personer i forbindelse med at de vender tilbage til Nigeria. Efter baggrundsoplysningerne har ofre for menneskehandel i Nigeria mulighed for at søge beskyttelse hos NAPTIP eller private organisationer med tilsvarende formål. Idet ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil vær i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Nævnet bemærker, at de generelle forhold for kvinder i Nigeria ikke er tilstrækkelige for at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker endvidere, at der ikke er truffet afgørelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, hvorfor Flygtningenævnet på nuværende tidspunkt ikke kan tage stilling til den mere subsidiære påstand.” Niga/2017/7/HHU
