Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk igbo og katolik fra [A], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter en lokal religiøs gruppering af Idol Worshipers fra sin fødelandsby, [A], Enugu State. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev opsøgt af personer fra den religiøse gruppering under sit besøg i [A] i februar 2016, og at personerne fortalte, at han var blevet religiøst udvalgt til at passe på deres helligdom, Olako, der i fysisk form er en træfigur. Grundet hans religiøse overbevisning som katolik oplyste han, at han ikke ville påtage sig opgaven, og han tog i februar 2016 tilbage til sin bopæl i [B], Kaduna State. Han modtog herefter adskillige telefoniske trusler fra den religiøse gruppering, indtil han slukkede sin telefon [i] februar 2016, og han blev derefter ikke kontaktet yderligere frem til sin udrejse [i] juli 2016. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren under asylsagsbehandlingen har påberåbt sig, at han er flygtet på grund af en religiøs gruppe, som er efter ham, mens han under en senere straffesag i Københavns Byret har oplyst sig, at han er flygtet af økonomiske årsager. Ansøgeren har videre under asylsagsbehandlingen oplyst, at han er ugift og ikke har børn, mens han under ovennævnte straffesag har oplyst, at han har hustru og tre børn i Nigeria. Ansøgeren har under nævnsmødet på forespørgsel forklaret, at han har en kæreste og børn i Nigeria. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Uanset der efter ovennævnte er nogen tvivl om ansøgerens asylmotiv og om hans identitet, kan Flygtningenævnet i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med en religiøs gruppe til grund. Nævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren er udvalgt til at passe på en helligdom, hvilket han ikke ønsker, og at der i den forbindelse er opstået en konflikt af en vis udstrækning med en religiøs gruppe. Nævnet finder imidlertid, at denne konflikt ikke har en sådan karakter og intensitet, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren kunne opholde sig på sin egen bopæl i godt 5 måneder efter konfliktens opståen uden at blive fysisk opsøgt af den religiøse gruppe, ligesom hans familie kunne leve problemfrit i en landsby fem km. fra den religiøse gruppe. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens udbyggende forklaring om, at faderen blev dræbt af den religiøse gruppe til grund. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en udbyggende forklaring om, at faderen kørte frem og tilbage til den oprindelige landsby og passede grise samt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at det var den religiøse gruppe, der dræbte hans far. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2017/5 LMD
