Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen af trosretning fra […] i delstaten Enugu, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive pågrebet og fængslet i 14 år eller at blive slået ihjel af de nigerianske myndigheder, da han er homoseksuel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han opdagede, at han var homoseksuel, da han var 14 år gammel. I 2010 begyndte en person, der hedder [A], at komme som kunde i ansøgerens butik. En søndag i 2013 ringede [A] til ansøgeren og bad ham om at komme til [et hotel] i byen Enugu. Samme dag tog ansøgeren hen til hotellet, og da han forlod hotellet, var de blevet kærester, selvom [A] havde en ægtefælle, og frem til 2015 mødes de løbende på hotellet. Den [i sommeren] 2015 ringede [A] og inviterede ansøgeren hjem til sin bopæl i Enugu. Ansøgeren tog hjem til [A] om aftenen, hvor de drak vin og efterfølgende havde samleje i [A]s soveværelse. Efter fem til ti minutters samleje kom [A]s ægtefælle hjem og opdagede, at ansøgeren og [A] havde samleje i soveværelset. [A]s ægtefælle råbte højt og erklærede blandt andet, at hun ville slå ansøgeren ihjel, hvorefter hun slog ham med en jernstang og kastede stangen efter ham. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra [A]s bopæl, og ansøgeren løb hjem til [B], som var nabo til ansøgerens forretning i Enugu, og gemte sig. Dagen efter blev ansøgeren ringet op af [A], som undskyldte for hændelsen dagen før. [A] fortalte ansøgeren, at hans liv var i fare, fordi ægtefællen havde fået kendskab til deres forhold, og ansøgeren tog derfor hjem om natten for at hente sine personlige ejendele, så han kunne rejse til Abuja i det nordlige Nigeria. Da ansøgeren kom hjem, sagde en nabokvinde til ham, at politiet og ukendte mænd tidligere på dagen havde opsøgt bopælen, og ansøgeren forlod herefter sin bopæl. Ansøgeren rejste dagen efter til Abuja, hvor han skjulte sig fra [i sommeren] 2015 til [i efteråret] 2015 hos en bekendt af [B]. Den [i efteråret] 2015 tog ansøgeren til hovedstaden Lagos, hvor han mødte en ukendt mand, som hjalp ham til lufthavnen i byen. Ansøgeren fløj ud af Nigeria med manden, som hjalp ham hele vejen til Danmark. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre det asylmotiv, der påberåbes. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter forekommer utroværdig, divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således blandt andet i oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at forholdet til [C] ophørte i 2007, fordi [C] rejste til sin hjemby, mens han for nævnet har forklaret, at forholdet varede til 2004, fordi [C] skulle udføre nationaltjeneste, hvorefter ansøgeren på forespørgsel udbyggende oplyste, at [C] var forbi sin hjemby på vej til tjeneste et andet sted i landet. Såvel oplysnings- og motivsamtalen som den senere samtale med Udlændingestyrelsen efterlader det indtryk, at ansøgeren alene i forbindelse med afsløringen af det homoseksuelle forhold i 2015 har været på [A]s bopæl, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han har været adskillige gange på bopælen, både i forretningsmæssig og social henseende. Endvidere forekommer det påfaldende, at ansøgeren hverken kender [A]s fulde navn eller navnet på hans ægtefælle uanset det langvarige og intime bekendtskab. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2017/1/MGO
