Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk ibo og kristen af trosretning fra [by], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive dræbt, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som barn fandt ud af, at han var seksuelt tiltrukket af sit eget køn og jævnligt havde sex med nogle kammerater. [Efteråret] 2013 mødte ansøgeren en bekendt mand ved navn [A] til en fest. Ansøgeren lagde an på [A], i hvilken forbindelse ansøgeren afslørede navnene på fire andre homoseksuelle mænd. Ansøgeren og de fire andre mænd blev efterfølgende indkaldt til møde i landsbyrådet, som beskyldte dem for at være homoseksuelle. Sagens afgørelse blev udskudt til et senere tidspunkt. Inden sagen nåede at blive færdigbehandlet, hængte en af de andre anklagede mænd sig. Ansøgeren blev opsøgt af mandens familie, som beskyldte ham for at være skyld i selvmordet. Ansøgeren udrejste efterfølgende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om forholdet til [B]. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt [B] boede i landsbyen, hvor han havde sin butik, ligesom ansøgerens forklaring om, at han begyndte at komme hos [B] omkring 1988 ikke passer overens med forklaringen om, at ansøgeren i 1988 flyttede med sin mor til en anden landsby. Flygtningenævnet har videre, henset til at forholdene fandt sted i en landsby, lagt vægt på, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgerens og 4 andre drenges forhold til [B], der angiveligt fandt sted for åbne døre i [B’s] butik, kunne holdes hemmeligt, eller at ansøgeren i mere end 25 år kunne have flere seksuelle partnere, uden at det blev opdaget, at han er homoseksuel. Det fremstår heller ikke troværdigt, at ansøgeren turde opfordre [A] til et seksuelt forhold og herunder oplyse navnene på sine homoseksuelle kammerater. Det forekommer herunder ikke troværdigt, at ansøgeren helt frem til udrejsen var uvidende om, at homoseksualitet er forbudt i Nigeria. Endelig forekommer det ikke troværdigt, at ansøgeren turde vende tilbage til landsbyen, efter at han havde fået fornyet sit pas, når han og de andre mænd på det tidspunkt var anmeldt til politiet og landsbyrådet for homoseksualitet. Flygtningenævnet har tillagt det en vis vægt, at ansøgeren under samtalen med politiet [foråret] 2014 på forespørgsel oplyste, at han ikke havde uoverensstemmelser i hjemlandet. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2016/8/THJ
