Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk isha og kristen af trosretning fra [nærmere bestemt by], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive anholdt og fængslet af myndighederne, da hun har haft et seksuelt forhold til en kvinde ved navn [A]. Ansøgeren frygter videre [A]s mandlige kæreste. Endelig frygter ansøgeren, at hun vil blive udsat for repressalier fra de bagmænd, som hun skylder 40.000 euro for sin udrejse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun mødte [A] på markedet i [sin hjemby] i 2012. Ansøgeren gav [A] sit telefonnummer, og de indledte telefonisk kontakt. I [vinteren] 2013 flyttede ansøgeren til [byen, B], hvor hun åbnede en frisørsalon og indledte et forhold med [A]. I [foråret] 2014 blev ansøgerens og [A]s forhold opdaget, da [A]s mandlige kæreste fandt dem sammen i [A]s soveværelse. Kæresten blev vred og truede ansøgeren, og hun forlod bopælen. Den efterfølgende dag kørte en bil ind i frisørsalonen. Ansøgeren kontaktede [A] og fortalte, hvad der var hændt. [A] fortalte, at kæresten ville anmelde hende og ansøgeren til myndighederne, og opfordrede ansøgeren til at flygte. Ansøgeren tog tilbage til [den nærmere bestemte by], hvor hun tog ophold hos sin moder. Ansøgerens veninde, [C], satte ansøgeren i kontakt med en kvinde ved navn [D], som indvilligede i at hjælpe mod betaling af 40.000 euro, når ansøgeren var kommet til Danmark. Ansøgeren udrejste af Nigeria i [starten af foråret]. Ved ankomsten til Danmark fik ansøgeren at vide, at hun skulle arbejde som prostitueret. I forbindelse med arbejdet som prostitueret, blev ansøgeren anholdt af dansk politi, hvorefter hun indgav ansøgning om asyl. Ansøgeren har i Danmark modtaget truende SMS-beskeder, hvor der står, at hun skal betale pengene. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at baggrunden for udrejsen var, at ansøgeren var blevet afsløret i at have et lesbisk forhold, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren kun har kunnet forklare overordnet om [A]s personlige forhold, at hun ikke har kunnet forklare overbevisende om, hvorfor [A] skulle hente ansøger i taxa for at de sammen kunne køre 1 time for at være sammen i [A]s hjem, hvor [A] boede med sin far, i stedet for at besøget foregik hos ansøger, der boede alene. Det fremstår heller ikke troværdigt, at hun henset til, at det skulle have været et romantisk forhold, og at der var tale om en relativ kort periode på 3 måneder, ikke har kunnet forklare mere sikkert om, hvor mange gange de var sammen på [A]s bopæl. Ansøgers forklaring om, at de mødtes sent på aftenen, og at hun derfor ikke så andre, er heller ikke overensstemmende med, at der dukkede mange mennesker op umiddelbart efter, at de var blevet opdaget af [A]s kæreste. Forklaringen om, at han skulle have genkendt ansøger og kende hendes bopæl, er heller ikke overbevisende henset til byens størrelse og afstanden mellem ansøgers og [A]s bopæl. Flygtningenævnet tillægger det også vægt, at ansøger har forklaret, at hun før og efter forholdet til [A] har haft mandlige kærester, mens hun ikke på noget tidspunkt har haft forhold til andre kvinder, ligesom ansøgers forklaring om sin forelskelse i [A] ikke er overensstemmende med, at hun og [A] intet har gjort for at komme i kontakt med hinanden siden samtalen efter påkørslen af ansøgers frisørsalon, hvor [A] sagde, at de hver især skulle flygte. Flygtningenævnet tillægger det endeligt en vis vægt, at ansøgeren til Center for Menneskehandel [i] 2014 har forklaret, at hun udrejste, fordi hun som den ældste datter skulle være med til at forsørge familien, ligesom hun hverken til denne samtale eller i forbindelse med den formelle ansøgning om asyl [omkring en uge senere] har henvist til det angivelige lesbiske forhold eller sin seksualitet. Flygtningenævnet lægger herefter i overensstemmelse med forklaringen til Center for Menneskehandel og ansøgeren forklaring i sagen i øvrigt til grund, at ansøger kom til Danmark som offer for menneskehandel, og at ansøgeren i forbindelse hermed er blevet pålagt at betale et større beløb til den kvinde, [D], som skaffede hende til Danmark. Uanset dette modsætningsforhold og uanset om ansøgeren efterfølgende i den anledning måtte have modtaget truende sms’er fra [D] og en af dennes venner, [E], findes det imidlertid ikke sandsynliggjort, at en udsendelse af ansøgeren vil stride mod udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ved indrejsen i Nigeria vil kunne oplyse, at hun er menneskehandlet, og herefter opnå den fornødne beskyttelse og støtte af de nigerianske myndigheder, herunder NAPTIP. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2016/3/STR
