Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Nigeria. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen af trosretning fra Abiriba, Abia, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter, at hendes børns far, [A], og hans familie, vil udsætte datteren for omskæring og sønnen for ritualet mudderbadning. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hun i perioden 2000 til 2004 var i et forhold med [A], som hun fik to børn med. I 2002 da ansøgerens søn var seks måneder gammel, forsøgte [A’s] familie at udføre ritualet mudderbadning på sønnen. Ansøgeren tillod ikke, at ritualet blev fuldført, hvorfor [A] og hans familie blev vrede. [A] var under samlivet voldelig over for ansøgeren. Da ansøgerens datter blev født i 2003, ønskede [A] og hans familie, at datteren skulle omskæres. Dette var ansøgeren imod og hun forlod [A], da datteren var to måneder gammel. I perioden frem til ansøgerens udrejse i 2009, blev hun gentagne gange opsøgt af folk, som [A] sendte. Hver gang sagde de til ansøgeren, at hun skulle bringe børnene til [A], så ritualerne kunne blive udført på dem. Ansøgerens familie blev også opsøgt. Ansøgeren blev opsøgt af [A] på sit kontor i 2007 og 2009. [A] sagde i 2009 til ansøgeren, at han ville gøre livet surt for hende, hvis hun ikke kom tilbage til ham sammen med børnene, så ritualerne kunne blive udført på dem. Seks måneder efter denne episode, udrejste ansøgeren fra Nigeria. Ansøgerens to børn boede hos ansøgerens moster i perioden 2009 til 2012. En dag i 2012 blev ansøgerens mosters bopæl opsøgt af en gruppe mænd, som sagde, at [A] ville se sine børn. Ansøgerens fætter nægtede at oplyse, hvor børnene var, og det lykkedes at beskytte børnene. I 2015 blev der sat ild til ansøgerens halvsøsters bolig og derudover blev ansøgerens nevø kidnappet, og ansøgeren formoder, at denne episode relaterer sig til hendes konflikt med børnenes far, [A]. De fleste pigebørn omskæres i den tidlige barnealder. Er det ikke sket, kommer der igen fokus på at gennemføre omskæringen, når pigen bliver teenager. [B] er i dag 13 år gammel, og ved en tilbagevenden til Nigeria vil [A] søge at få gennemført omskæringen. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det asylretligt relevante i ansøgerens sag er spørgsmålet om omskæringen af ansøgerens 13-årige datter. Flygtningenævnet kan i al væsentlighed lægge ansøgerens forklaring om forholdet til børnenes far til grund, herunder at faren og hans familie ønskede, at [B] blev omskåret. Ansøgeren forlod [A] i 2004, og hun har efterfølgende, blandt andet ved at skifte bopæl forhindret, at faren og farens familie har haft kontakt med børnene. På grundlag af ansøgerens forklaring må nævnet lægge til grund, at børnenes far har fået kendskab til, hvor børnene opholdt sig, og at han eller personer, der repræsenterede ham, har opsøgt ansøgeren, eller de af ansøgerens familiemedlemmer, der efter ansøgerens udrejse i 2009, tog vare på børnene. På grundlag af ansøgerens forklaring må det lægges til grund, at risikoen for at datteren udsættes for omskæring alene er begrundet i, at dette er faren og farens families ønske og krav. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at datteren af den grund ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i en konkret risiko for at blive udsat for omskæring. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren brød med børnenes far i 2004, og at [B] har kunnet opholde sig i Nigeria frem til 2012 uden, at truslen om omskæring konkret er forsøgt realiseret. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i 2009 udrejste af Nigeria for at tage en videregående uddannelse i Danmark, og at hun i den forbindelse fandt at kunne lade [B] forblive i Nigeria. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det afsvækker ansøgerens forklaring om datterens risiko for at blive omskåret, at ansøgeren først, da hun i 2015 stod overfor at blive udsendt af Danmark søgte asyl. Nævnet har herved tillagt det betydning, at ansøgeren under hele det lange sagsforløb vedrørende opholds- og arbejdstilladelse ikke har oplyst om det nu anførte asylmotiv. Det bemærkes, at det fremgår af sagsakterne, at ansøgeren både ved styrelsens afgørelse af [dato] og ved Udlændingenævnets brev af [dato] blev vejledt om mulighederne for ansøgning om asyl. Flygtningenævnet har slutteligt lagt vægt på, at ansøgeren, der er særdeles veluddannet og ressourcefuld, støttes af sin egen familie i spørgsmålet om omskæring. Flygtningenævnet finder på grundlag af en samlet vurdering derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun og hendes børn ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2016/18/SHH
