Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Ansøgeren er etnisk edu og kristen fra [en nigeriansk by], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter, at hun vil blive dræbt af den person, som har smuglet hende til Europa fra Nigeria og forsøgt at få hende ind i prostitution. Hun kender ikke navnet på menneskesmugleren. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at hun frygter, at menneskesmugleren vil slå hende ihjel, fordi hun skylder ham penge i forbindelse med, at han har betalt for hendes rejse til Europa. Hun kom i kontakt med menneskesmugleren i [en nigeriansk by], hvor han tit kom, og i 2015 kontaktede han ansøgeren tre gange. Han skulle hjælpe med at finde et arbejde til hende, men hun havde intet kendskab til, hvilket arbejde hun skulle udføre. Hun takkede ja til tilbuddet, så hun kunne forsørge sin familie i Nigeria. Manden kontaktede en af sine venner, som samlede ansøgeren op i en bil i landsbyen og kørte hende til et andet sted i nærheden af landsbyen. Hun blev transporteret til det nordlige Nigeria, hvorefter hun sammen med andre personer blev kørt af en tredje person til Libyen. Fra Libyen blev hun transporteret til Italien, og først i Italien fik hun at vide, at hun skulle adlyde menneskesmugleren og arbejde som prostitueret. Det lykkedes hende at flygte til Danmark med tog, hvorefter hun begyndte at arbejde som prostitueret i Danmark. Hun boede illegalt i Danmark fra [vinteren] 2015 til [foråret] 2016, hvorefter hun søgte asyl i Danmark. I [foråret] 2016 blev hun kontaktet telefonisk af manden fra Nigeria, som sagde, at hun skulle tilbagebetale ham, ellers ville det gå ud over hendes familie, som hun sidst har haft kontakt med i [foråret] 2016. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger således til grund, at hun kom til Italien som led i en menneskehandel. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har gæld til manden fra Nigeria. Det er usikkert, hvor mange personer, der har været involveret i menneskehandlen og ansøgerens rejse til Europa. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de overgreb ansøgeren har været udsat for har en karakter eller intensitet, der kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom manden fra Nigeria kender ansøgerens familie og deres opholdssted, har han kun opsøgt familien enkelte gange og fremsat trusler uden dog at gøre alvor heraf. Videre bemærkes, at der er tale om et kriminelt forhold, og at ansøgeren må henvises til at søge de nigerianske myndigheders beskyttelse. Det fremgår således af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personer i forbindelse med, at de vender tilbage til Nigeria. Efter baggrundsoplysningerne har ofre for menneskehandel i Nigeria mulighed for at søge beskyttelse hos NATIP eller private organisationer med tilsvarende formål. Endelig bemærkes, at ansøgeren, hvis ikke hun mener, at hun kan tage ophold i sin hjemby, kan henvises til at tage ophold et andet sted i Nigeria. Idet ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2016/16/DTO
