niga201613

Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk […] og kristen fra Lagos, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af personer med tilknytning til kvinden [A], idet [A] har truet med at slå hende ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun på en ukendt dato for 2 år siden var hjemme hos hendes veninde, og at venindens storesøster [A] også var til stede. Et par dage efter kom veninden på besøg hos ansøgeren og fortalte, at [A] havde noget godt arbejde til hende. En måned senere kom [A] – der havde opholdt sig i udlandet – tilbage til Afrika. Ansøgeren mødtes med [A], som sagde, at hun kunne skaffe hende rengøringsarbejde i Europa. Ansøgeren tog imod tilbuddet, og omkring halvanden måned senere blev hun hentet af en ukendt mand, som havde ordnet hendes papirer og hjalp hende i lufthavnen i Nigeria. Herefter udrejste ansøgeren på en ukendt dato i [vinteren] 2013 til Italien. I Italien tvang [A] ansøgeren til at arbejde på gaden. Da ansøgeren havde været i Italien i tre måneder og en uge, rejste hun med [A] til Spanien. I Spanien blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb fra en kvinde, som [A] havde sat til at overvåge hende. Umiddelbart efter dette skænderi ringede [A] til ansøgeren og truede med at sende nogle mænd efter hende, som ville slå hende ihjel. Ansøgeren flyttede umiddelbart herefter væk fra [A] og udrejste kort efter fra Spanien og videre til Danmark. Efter ansøgerens udrejse af Nigeria opsøgte [A]s bror ansøgerens families bopæl og truede med at brænde ansøgerens mors hus ned, hvis ikke ansøgeren betalte de penge, hun skyldte [A]. Flygtningenævnet lægger på samme måde som Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel og har været tvunget til at arbejde som prostitueret i Italien og Spanien. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de overgreb ansøgeren har været udsat for har en karakter eller intensitet, der er asylbegrundende. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom [A] via sin lillesøster kender ansøgerens familie og deres opholdssted, har [A]s bror kun opsøgt ansøgerens familie enkelte gange og fremsat trusler uden dog at gøre alvor heraf. Det bemærkes videre, at ansøgeren har forklaret advokaten, at [A] angiveligt ved, at hun opholder sig i Danmark, uden at dette har ført til, at ansøgeren blevet ansøgt, mens hun har opholdt sig her. Videre bemærkes, at der er tale om et kriminelt forhold, og at ansøgeren må henvises til at søge de nigerianske myndigheders beskyttelse. Det fremgår således af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personer i forbindelse med, at de vender tilbage til Nigeria. Efter baggrundsoplysningerne har ofre for menneskehandel i Nigeria mulighed for at søge beskyttelse hos NATIP eller private organisationer med tilsvarende formål. Endelig bemærkes, at ansøgeren, hvis ikke hun mener, at hun kan tage ophold i sin hjemby, kan henvises til at tage ophold et andet sted i Nigeria. Det bemærkes i den forbindelse, at hun ifølge sin egen forklaring har opfordret sin familie til at tage ophold i […]-provinsen, hvorfra hendes mor stammer, hvorfor det efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold findes både rimeligt og relevant at henvise hende til at tage ophold her. Idet ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil vær i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” niga/2016/13/THJ