niga201612

Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har ikke givet møde i Flygtningenævnet. Af sagen fremgår, at ansøgeren er indkaldt til møde i nævnet ved brev af […] 2016. Nævnet antager, at brevet er behørigt afsendt og modtaget af ansøgeren. Flygtningenævnet har på denne baggrund fundet, at ansøgeren er udeblevet uden lovligt forfald, og har derfor i medfør af § 36 i bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet truffet afgørelse om, at sagen må behandles på det foreliggende grundlag og med den beskikkede advokats medvirken. Ansøgeren er etnisk Hausa og muslim fra Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter repressalier fra det islamiske samfund, fordi han har haft samleje med en kvinde ved navn [A], uden at de var gift med hinanden. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han indledte et forhold til [A] omkring seks måneder, før han udrejste af Nigeria i [vinteren] 2000. [A’s] forældre fandt ud af, at han havde haft samleje med deres datter og pressede hende til at oplyse, hvem han var. Da ansøgeren kom hjem tre dage efter, at han havde haft samleje med [A] for første gang, var hans bopæl blevet raseret. Der var skrevet trusler på væggen, og der var begået hærværk mod hans indbo, ligesom der var skubbet en seddel ind under døren om, at dem, der stod bag, var udsendt af det lokale muslimske samfund og skulle føre ham til Sharia-kontoret. Samme aften fortalte en beboer i ejendommen, at medlemmer af det muslimske samfund havde spurgt efter ansøgeren og truet med, at de ville finde ham, såfremt han ikke meldte sig selv. Ansøgeren flygtede umiddelbart herefter til Niger og har ikke siden været tilbage i Nigeria. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den på centrale punkter har været divergerende og udbyggende, og derfor fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende med hensyn til, om forholdet til kæresten [A] havde varet 6 måneder eller 2 år, da han udrejse, og om han vidste, om hun var gravid eller ej. Han har endvidere forklaret divergerende om [A’s] religiøse tilhørsforhold, idet han i oplysnings- og motivsamtalen gentagne gange forklarede, at hun var kristen, hvilket gav ham problemer, idet hans muslimske forældre ikke ville acceptere deres forhold. Han forklarede videre, at han ikke anså det for at være et problem, at de tilhørte hver deres religion, og at sharialoven ikke var et problem for [A]. I asylsamtalen forklarede han derimod, at både han og [A] var muslimer. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, hvad der skete ved henvendelsen til hans bopæl. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede han således, at der blev skubbet et brev ind under døren, hvor det blev angivet, at personer, der var udsendt af det lokale muslimske samfund, skulle føre ham til Shariakontoret, hvorimod han i asylsamtalen forklarede, at der blev skrevet trusler på hans vægge, og at hans indbo blev ødelagt. Da han senere i samme samtale blev foreholdt divergenserne, forklarede han, at der både blev begået hærværk og smidt et brev. Selvom nævnet i sin vurdering har inddraget det forhold, at ansøgeren kan have følt sig presset i forbindelse med samtalerne med Udlændingestyrelsen af frygt for straf i Nigeria, kan det ikke forklare de mange væsentlige divergenser om endog helt basale forhold. Det bemærkes i den forbindelse videre, at ansøgeren tillige har forklaret divergerende med hensyn til, om hans forældre døde før eller efter, at han udrejste. De generelle forhold i Nigeria ikke af en sådan karakter, at ansøgeren ved sin blotte tilstedeværelse i landet vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, ligesom det alene beror på formodninger, at han skulle være særlig udsat i sin hjemby [B], på grund af opholdet i Danmark og konflikten om Muhammedtegningerne. Da ansøgeren efter en samlet og konkret bedømmelse ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 stadfæster flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2016/12/SLH