niga201611

Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i omkring slutningen af december 2013 eller starten af januar 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk edo og kristen fra Benin City, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren er udeblevet fra mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har derfor besluttet at behandle sagen på det foreliggende grundlag jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter for sit liv, idet den mand som har bragt hende til Danmark siger, at hun skylder ham penge. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun og hendes familie havde svært ved at klare sig efter ansøgerens fars død. Ansøgerens fars familie satte ansøgeren, hendes mor og to mindre søskende på gaden. Ansøgeren arbejdede med at sælge frugt og snacks på gaden sammen med sine to yngre søskende. Ansøgeren havde en veninde ved navn [A], som boede i nærheden af ansøgeren og hendes familie. [A] kendte ansøgerens økonomiske situation og foreslog derfor, at hun skulle tage kontakt til en mand ved navn [B]. Han kunne hjælpe ansøgeren til Europa, hvor hun kunne få et bedre arbejde og et bedre liv og derved være i stand til at forsørge sin familie. Ansøgeren mødtes efterfølgende med [B] på en bar og ansøgeren indvilligede i at betale 50.000 euro for sin rejse til Europa. Mødet fandt sted omkring en måned før ansøgerens udrejse af Nigeria. Ansøgeren ved ikke om [B] er mandens rigtige navn. Ansøgeren mødte [B] igen omkring to uger efter det første møde, hvor ansøgeren gav ham nogle billeder af sig selv. Ansøgeren mødtes med [B] en tredje gang, hvor de kørte i bil ud til en […] helligdom et stykke udenfor Benin City. Ansøgeren havde ikke været der før, men kendte godt stedet. Ude ved helligdommen mødtes ansøgeren og [B] med ejeren af helligdommen, som slagtede en kylling. Ansøgeren skulle skære sig i brystet med et barberblad, og ejeren af stedet tog også hår fra ansøgeren. Ansøgeren aflagde herved ed på, at hun ville betale [B] de […] euro, og hvis hun ikke gjorde det, ville der ske noget forfærdeligt. Ansøgeren udrejste af Nigeria via fly til Italien på et nigeriansk pas og et ID-kort, som hun havde fået af [B]. Ansøgerens billeder var på begge dokumenter. Ansøgeren ved ikke, om dokumenterne var ægte. Efter ansøgeren ankom til Italien mødtes hun med en kvinde, som tvang ansøgeren til at arbejde som prostitueret i Genova. Kvinden slog ansøgeren, hvorfor ansøgeren flygtede til La Spezia efter 1-2 måneder. I La Spezia opholdt ansøgeren sig hos en nigeriansk kvinde, som ansøgeren havde mødt på banegården. Ansøgerens mor ringede og fortalte ansøgeren, at hun var blevet truet af kvinden fra Genova. Under ansøgerens ophold i La Spezia ankom civilklædt politi en morgen til lejligheden. Ansøgeren blev registreret med fingeraftryk og foto på en politistation, og hun fik en aftale med et italiensk udlændingekontor med henblik på at indgive ansøgning om asyl i Italien. Ansøgeren dukkede aldrig op til aftalen, idet hun frygtede, at der ville ske hendes mor og søskende noget, hvis hun ikke fortsatte med at betale penge til [B]. Efter to uger i La Spezia tog ansøgeren derfor tilbage til Genova. I Genova blev ansøgeren af den samme kvinde igen tvunget til at arbejde som prostitueret et ukendt antal måneder. På et ukendt tidspunkt ankom [B] til Italien og gav ansøgeren nogle nye dokumenter, hvorefter ansøgeren fik besked på at rejse til Danmark. Ansøgeren ankom til Danmark i slutningen af 2013 eller i starten af januar 2014. Ansøgeren arbejdede som prostitueret i Danmark, indtil hun blev anholdt af dansk politi [foråret] 2014. Ansøgeren søgte herefter om asyl [sommeren] 2014. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund og finder som følge heraf, at ansøgeren har været handlet og mod sin vilje tvunget til prostitution af en kriminel gruppe, herunder en person der kaldes [B]. Oplysningerne om gruppens udbredelse, magt og praksis i Nigeria er meget usikre. Ansøgeren har under sine samtaler med Udlændingestyrelsen fortalt, hvordan hun og særligt hendes mor er blevet presset af repræsentanter fra gruppen. Oplysningerne om, at moren er blevet udsat for vold er udbyggende, idet ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen alene fortalte om telefoniske trusler. Samlet set finder Flygtningenævnet ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren har bragt sig i et så alvorligt modsætningsforhold til [B] eller andre i den kriminelle gruppe, at der er reel risiko for, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at de nigerianske myndigheder efter nævnets baggrundsoplysninger arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlet personer i forbindelse med tilbagevenden. Ansøgeren må herefter henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2016/11/THJ