Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk ibo og kristen af trosretning fra Onitsha, Anambra, Nigeria. Han har senest boet i Lagos. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af [et familiemedlem], da ansøgeren er homoseksuel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2012 blev skilt fra sin daværende ægtefælle, da hun erfarede, at han var homoseksuel. I 1998 eller 1999 havde ansøgeren sin første homoseksuelle oplevelse med sin ven ved navn […]. Efterfølgende havde han et skjult forhold med en mand ved navn […] frem til udrejsen fra Nigeria. I 2012 flyttede ansøgeren til [et familiemedlem] i byen Lagos, men [familiemedlemmet] fandt efter omkring tre måneder ud af, at ansøgeren var homoseksuel, hvorfor [familiemedlemmet] blev vred, og bad ansøgeren flytte. På et ukendt tidspunkt i 2014 blev ansøgeren på [familiemedlemmets] foranledning tilbageholdt af en gruppe drenge, som kaldte sig Area Boys. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra Area Boys, hvorefter en præst, som ansøgeren mødte på gaden, arrangerede og finansierede ansøgerens udrejse fra Nigeria. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er homoseksuel, og at han i den anledning er blevet udsat for overgreb fra Area Boys, således som han har forklaret om. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine homoseksuelle kontakter, ligesom han har forklaret divergerende om Area Boys’ tilbageholdelsen af ham, herunder stedet for pågribelsen, tilbageholdelsens længde og omstændighederne omkring flugten. Ansøgeren har endvidere afgivet divergerende forklaring om sine pasforhold, og nævnet finder forklaringen om udrejsen usandsynlig. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret om sine forhold, og at han har forklaret om detaljer, som ligger tilbage i tid, og at nævnet finder, at de foreliggende divergenser ikke kan tilskrives dårlig hukommelse i forhold til de faktisk oplevede forhold, eller mangler/usikkerhed i forbindelse med tolkning. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Nigeria. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2016/1/COL
