Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2014. Ansøgeren er etnisk ibo og kristen af trosretning fra […] Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive dræbt af det nigerianske Department of State Security (DSSS), fordi DSSS har efterlyst ham. Han har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter en person ved navn [A], fordi han mistænker ansøgeren for at have afgivet oplysninger om ham til politiet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede med at gøre rent på toiletterne ved en busterminal i [en nigeriansk by]. [Primo] 2014 blev han opsøgt og tilbageholdt af en kvinde og fire politibetjente og ført til hovedkvarteret hos DSSS i […]. Ansøgeren blev afhørt, fordi politiet havde fundet hans telefonnummer hos nogle terrorister, som var flygtet fra et fængsel [primo] 2014. Ansøgeren forklarede politiet, at en ukendt person henvendte sig til ham på busterminalen i starten af 2014. Personen tilbød ham 1000 naira for at passe på to tasker, indtil en anden ukendt person kom og hentede dem. Ansøgeren accepterede dette, og kort tid efter hentede en ukendt person taskerne. Dette skete to gange. DSSS accepterede ansøgerens forklaring og løslod ham efter to dage. Efter ansøgeren var blevet løsladt, gik han ind på en bar, hvor han mødte en DSSS-officer, som havde været med til at tilbageholde ham. Personerne, som gav ansøgeren taskerne, henvendte sig igen til ansøgeren ved busterminalen. [Medio] 2014 skete der en eksplosion ved busterminalen. Nogle dage senere så ansøgeren i nyhederne, at personen, som havde givet ham taskerne, hed [A], og at han var mistænkt for at stå bag angrebet på busterminalen, og at han var medlem af Boko Haram. Efter at ansøgeren havde set nyhederne ringede [A] til ham og sagde, at ansøgeren havde forrådt ham. DSSS ringede også til ansøgeren og bad ham om at henvende sig til dem. Efterfølgende ringede DSSS-officeren, som ansøgeren havde mødt i baren, og bad ansøgeren mødes med ham på den samme bar. De mødtes, og officeren advarede ansøgeren imod at henvende sig til DSSS, fordi han havde hørt, at DSSS ville arrestere ansøgeren. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende hos to bekendte frem til [medio] 2014, hvor han flygtede ud af Nigeria. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen har været utroværdig, afglidende og upræcis, og forekommer konstrueret til lejligheden. Dette understøttes videre af de dokumenter, som ansøgeren blev fundet i besiddelse af i forbindelse med anholdelsen [medio] 2014. Han har under mødet i nævnet forklaret, at det bortset fra rutevejledningen er ham selv, der har skrevet dokumenterne, efter at han var indrejst i Danmark. Der er dels tale om en håndskreven rutevejledning til Sandholmlejren, to håndskrevne notater med forskellige datoer og stedbetegnelser samt et maskinskrevet A-4 ark med ansøgerens beskrivelse af sit asylmotiv. På det maskinskrevne A-4 ark er der flere steder mellemrum, der ikke er udfyldt eksempelvis med hensyn til fødeår, og hvor i Nigeria han kommer fra. Ansøgerens forklaring om, at han har skrevet dokumenterne for at kunne huske sin historie, er ikke troværdig. Flertallet tilsidesætter videre ansøgerens forklaring om, at de håndskrevne notater på A-4 arket blev skrevet ned som led i en diskussion, som særdeles utroværdig, idet der tydeligvis er tale om to beskrivelser af rejseruter mellem Nigeria og Danmark. Flertallet skal videre bemærke, at ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at han blev kontaktet to gange med henblik på at opbevare sække, harmonerer dårligt med hans egen beskrivelse på A-4 arket om, at: ”I passed many bags and phones to the same person and others so many times”. Det påvirker endvidere ansøgerens generelle troværdighed, at han i forbindelse med politiets kontakt til ham [medio] 2014 oplyste, at han var kommet til Danmark få dage forinden, og at det først var, da han blev forelagt resultatet af politiets undersøgelser af hans telefon, at han vedgik, at han var indrejst allerede [medio] 2014. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret politiet, at når han ikke umiddelbart efter ankomsten søgte asyl, skyldtes det, at han ikke kendte proceduren herfor, hvilket ikke harmonerer med besiddelsen af rutebeskrivelsen til Sandholm. Flertallet finder videre, at det er usandsynligt, at betjenten fra DSSS, som ansøgeren kun havde mødt en gang tidligere, skulle have ringet ham op for at advare ham mod en forestående anholdelse fra DSSS’ side. Det er heller ikke logisk, at DSSS efter at have ladet sig overbevise om, at ansøgeren ikke havde noget med fangeflugten [primo] 2014 at gøre, efterfølgende skulle ønske at anholde ham igen, navnlig ikke set i lyset af, at han havde opfyldt sin aftale med dem om at informere dem, hvis [A] henvendte sig til ham igen. Flertallet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han ved udrejsen var forfulgt af Boko Haram og/eller de nigerianske myndigheder til grund. Flertallet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgrebet omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2015/9
