Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk edo og kristen fra Edo, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive fængslet af myndighederne eller slået ihjel af unavngivne personer fra sin hjemegn på grund af sin seksuelle orientering. Ansøgeren frygter endvidere Boko Haram, der slog ansøgerens fader ihjel, fordi faderen var kristen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født og opvokset i Edo, der ligger i den sydlige del af Nigeria. Ansøgeren mødte i 2009 sin mandlige kæreste, [M]. Ansøgeren havde et seksuelt forhold til [M] i perioden 2009-2011. Ansøgeren tog en aften i 2011 på en bar/restaurant sammen med [M] og en barndomsven fra samme nabolag ved navn [V]. De overnattede på [M’s] bopæl, fordi de var berusede. Ansøgeren sov alene i et rum, hvorimod [M] og [V] sov i samme stue. [M] forgreb sig på [V], imens han sov. Tidligt næste morgen tog [V] hjem til sine forældre og fortalte dem, hvad der var sket. [V’s] fader anmeldte forholdet til politiet, ligesom han fortalte nogle drenge fra nabolaget, hvad der var sket. Drengene opsøgte herefter [M], og bankede ham til døde. Herefter opsøgte [V’s] fader og drengene ansøgerens bopæl, hvor de talte med ansøgerens fader, og krævede, at ansøgeren blev udleveret. Ansøgeren nåede at flygte fra stedet. Senere samme dag mødtes ansøgeren med sin fader på […] i Edo. De overnattede en enkelt nat på et hotel i […] i Edo. De flygtede derefter til […], hvor de bosatte sig i […] i det nordlige Nigeria. Ansøgeren ved ikke, om personer eller myndighederne efterfølgende har opsøgt deres bopæl i Edo. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans fader blev slået ihjel af Boko Haram i 2012, fordi han var kristen. Ansøgeren var ikke til stede, da faderen blev slået ihjel, men han fandt liget af faderen, hvorefter ansøgeren flygtede hjem til sin arbejdsgiver, [AG]. Ansøgeren var bange for, at myndighederne ville blive bekendt med ansøgerens seksuelle orientering, hvorfor han ikke anmeldte drabet på faderen til myndighederne. Ansøgeren søgte om visum til Frankrig [i sommeren] 2013, og fik meddelt visum med gyldighed i [en måned i efteråret] 2013. Ansøgeren udrejste legalt fra Nigeria til Frankrig [i efteråret] 2013. Ansøgeren har ikke oplevet nogen problemer efter episoderne i 2011 og 2012 og frem til sin udrejse af Nigeria i 2013. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været divergerende og usandsynlig på en række centrale punkter. Ansøgeren har således i oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2014 forklaret, at hans to yngre søskende gik på kostskole og ikke flyttede med ham og faderen til [det nordlige Nigeria] efter episoden i 2011, men at de kom på besøg hos dem. I asylsamtalen [i efteråret] 2014 har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke efter flytningen har haft kontakt til sine to søskende. I forklaringen under mødet i nævnet har ansøgeren endelig forklaret, at hans to søskende var henholdsvis 5 og 7 år gamle i 2011, og at hans far efterlod dem hos en nabokone, ligesom han har fastholdt, at han ikke har haft kontakt til dem siden 2011. Flygtningenævnet skal videre bemærke, at det ikke er sandsynligt, at ansøgerens far, der var vred over ansøgerens seksuelle forhold til [M], skulle have valgt at efterlade sine to relativt små børn i [det sydlige Nigeria], hvor de var uden forsørgelsesgrundlag for at følge ansøgeren, der var mellem 18 og 19 år gammel, til det nordlige Nigeria. Det bemærkes, at faderen også herved opgav sit eget forsørgelsesgrundlag som nattevagt. Ansøgerens forklaring om [M’s] seksuelle overgreb på ansøgeren og [V] forekommer heller ikke sandsynlig. Det bemærkes, at ansøgeren har forklaret stort set enslydende om, hvordan overgrebene fandt sted efter, at [M] havde drukket dem fulde, og uden at nogen af dem opdagede noget. Ansøgerens forklaring om hans seksuelle forhold har tydeligt været præget af, at han har fundet det skamfuldt at tale om. På trods heraf er det påfaldende, at forklaringen har haft en meget ringe detaljeringsgrad såvel i relation til ansøgerens seksuelle forhold til [M] som forløbet efter, herunder med hensyn til ansøgerens erkendelse af at være og ønske at leve som homoseksuel. Nævnet har i den forbindelse tillagt det en vis betydning, at ansøgeren ikke har haft homoseksuelle forhold eller forklaret om følelser til andre mænd, siden [M] døde i 2011. Efter en samlet og konkret bedømmelse af forklaringen og hændelsesforløbet finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, hvorfor betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga2015/6
