Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk […] og kristen af trosretning fra […] provinsen, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive fængslet for sine homoseksuelle aktiviteter der er kommet til myndighedernes kendskab. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at han er biseksuel, og at han i Nigeria tjente penge på at matche homoseksuelle mænd. I år 2000 udrejste ansøgeren til Tyskland, hvor han søgte asyl og her mødte han en tysk mand ved navn […], som han indledte et homoseksuelt forhold til. Dette var hans første seksuelle erfaring med det modsatte køn. Deres forhold varede i lidt over et år, og da ansøgeren genindrejste i Nigeria omkring 2002, forsatte han med at have forhold til mænd. I 2003 begyndte han at tjene penge på at arrangere møder mellem mænd, der ønskede at møde andre mænd. Han havde en kundekreds, og disse kunder matchede han bl.a. med unge universitetsstuderende, der gerne ville tjene penge på at være seksuelt sammen med ansøgerens kunder. Fra 2003-2013 følte ansøgeren sig ofte chikaneret af politiet og lokalsamfundet på grund af hans homoseksuelle tendenser, og ved en lejlighed var han under falsk anklage for narkosalg på grund af hans seksualitet. I 2013 blev homoseksualitet forbudt ved lov i Nigeria og han blev anholdt for første gang på grund af dette, men han bestak politibetjentene, så han slap for at blive taget med på politistationen. I 2014 blev hans forretningspartner […] anholdt og ca. to uger senere omkring maj 2014 blev ansøger også anholdt. Hans advokat sørgede for, at han blev løsladt senere samme dag. Ansøger opholdt sig derefter skjult i sin landsby og hos bekendte, og han udrejste derpå af Nigeria. Flygtningenævnet har i væsentlig grad lagt vægt at ansøgeren i sit asylskema har anført religiøse grunde, mens hans senere asylmotiv udelukkende har været hans seksualitet. Nævnet er opmærksomt på, at han blev syg under udfyldelse af skemaet, men finder ikke at det gør nogen forskel. Nævnet lægger endvidere vægt på at ansøgeren har forklaret divergerende om hvornår han opdagede, at han var biseksuel, idet han under en samtale med Udlændingestyrelsen har forklaret, at hans seksuelle omgang med mænd først startede da han returnerede fra Tyskland i 2003 hvorimod han senere herunder under nævnsmødet har forklaret, at han havde seksuelle forhold med mænd under sit ophold i Tyskland. Han har endvidere forklaret divergerende om hvor han boede i perioden 2003 til 2006, hvornår han påbegyndte sin forrentning med matchmaking og hvornår han begyndte samarbejdet med […]. Ansøgeren har under en samtale med Udlændingestyrelsen alene forklaret om en anholdelse af politiet og har under de efterfølende samtaler forklaret om forskellige årstal for denne anholdelse. Han har under samtalen med nævnet først forklaret, at han ved anholdelsen i restauranten fik forevist en arrestordre, hvorimod han senere under samtalen ikke så en sådan, i forbindelse med anholdelsen. Ansøgeren har under mødet for nævnet forklaret, at han ved den seneste anholdelse blev fremstillet i retten hvilket ikke ses at fremgå af referaterne fra de tidligere samtaler. Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at ansøgerens forklaring ikke forekommer troværdig hvorfor den tilsidesættes. Det forhold, at ansøgeren på selve nævnsmødet fremlægger et brev der tilsyneladende stammer fra et nigeriansk advokatkontor giver ikke nævnet tilstrækkelig grundlag for at udsætte sagen med henblik på nærmere undersøgelser. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller vil være i risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2015/2
