Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ibo, født i Benue State og opvokset i Bauchi State, Nigeria Ansøgeren er kristen af trosretning. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er eftersøgt af de nigerianske myndigheder som følge af, at han er homoseksuel, og at han risikerer at blive idømt en langvarig fængselsstraf. Ansøgeren har til sagen forklaret, at hans ægtefælle, børn og mor blev dræbt [i efteråret] 2014 under et angreb udført af Boko Haram i Bauchi State. Efterfølgende valgte ansøgeren at sælge sin forretning og at flytte til Lagos. I Lagos mødte ansøgeren sin ven, [P], som han flyttede ind hos. Ansøgeren og [P] indledte et forhold. Ansøgeren indledte også forhold til to andre mænd, [O] og [C]. En dag i 2014 opdagede [Cs] bror, […], ansøgeren og [C], mens de havde samleje i [Ps] lejlighed. [Cs bror] råbte op og slog ansøgeren. I løbet af kort tid kom flere personer til stede. Personerne slog ansøgeren med træpinde og skar ham med flasker og knive. Flere personer kom til stede, og nogle af dem forsøgte at forhindre ansøgeren i at blive slået. Det lykkedes ansøgeren at flygte. Han modtog behandling på et apotek, hvorefter [P] kørte ham til en busstation. Herfra tog ansøgeren en bus til […] i Anambra State, hvor ansøgerens far og bror boede. Ansøgeren opholdt sig hos faderen og broderen i cirka to uger. Under ansøgerens ophold i […] opsøgte en gruppe mænd faderens og broderens bopæl og overfaldt broderen, der døde af sine kvæstelser. Dagen efter overfaldet rejste ansøgeren videre til Abudja, hvor han opholdt sig hos en biskop, som han kendte, i cirka tre uger. [I begyndelsen af] 2015 udrejste ansøgeren af Nigeria med fly til [et europæisk land]. Biskoppen havde betalt hans flybillet og sørget for visum til [det europæiske land]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv, ligesom dele af ansøgerens forklaring forekommer usammenhængende. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han blev overfaldet med knive eller andre genstande, da han blev opdaget med [C] i [Ps] lejlighed. Han har således først forklaret, at han blev skåret med knive og senere, at der ikke blev anvendt knive ved overfaldet, men flasker, mens han igen under nævnsmødet forklarede, at han blev overfaldet med blandt andet knive. Han har tillige forklaret divergerende om, hvor mange personer, der deltog i overfaldet samt om på hvilken etage, [C] boede. Han har videre forklaret divergerende om, hvorvidt det var Peter, der kom og tog ham til apoteket, eller om han blev vist hen til apoteket af en dame, som han mødte og hvorvidt han ringede til [P]r, før ansøgeren ankom til apoteket. Ansøgeren har således først forklaret, at han flygtede fra [Ps] lejlighed, gemte sig og ringede efter Peter, der kom og fik ham på apoteket, mens han senere har forklaret, at han ved hjælp af en dame tog til apoteket, hvorfra han lånte en telefon og ringede efter [P]r. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han har haft seksuelle forhold til to eller tre mænd i de to måneder, hvor han boede sammen med [P]. Ansøgeren har således til samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han havde haft forhold til tre mænd, mens han under nævnsmødet forklarede, at han havde haft forhold til to mænd. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om omstændighederne ved sin brors død, herunder om han selv fandt broderen død, eller om broderen var blevet kørt til hospitalet af en nabo, mens han var i live. Flygtningenævnet finder, at de nævnte divergenser er centrale i forhold til ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer forfølgelse på grund af homoseksualitet. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Nig 2016/6/MNR
