Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nepal. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk newar og har oplyst, at han er buddhist og hindu af religiøs overbevisning fra [by], Nepal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nepal frygter at blive fængslet og udsat for fysisk vold af politiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i løbet af 2010-2013 har deltaget i flere demonstrationer, i hvilken forbindelse han er blevet anholdt og udsat for fysiske overgreb af politiet. Ansøgeren er aldrig blevet anklaget eller dømt i forbindelse med anholdelserne. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter befolkningen i sin landsby, og at han ikke har mulighed for at opnå nepalesisk statsborgerskab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han, siden han var omkring syv eller ni år gammel, adskillige gange er blevet overfaldet af befolkningen i sin landsby, fordi ansøgerens far var etnisk newar og havde giftet sig med ansøgerens mor, som tilhørte en lavere kaste. Overfaldene, som typisk fandt sted på offentlige steder, hvor befolkningen ikke mente, at ansøgeren havde ret til at opholde sig, blev mere voldelige, efterhånden som ansøgeren blev ældre, og fortsatte, indtil han forlod landsbyen som 17-årig. Ansøgeren har videre oplyst, at han som følge af at tilhøre en lavere kaste ikke kan få nepalesisk statsborgerskab, og at han derfor ikke har nogen rettigheder i Nepal, herunder adgang til uddannelse og legalt arbejde. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nepal frygter, at maoisterne vil presse ham til at tilslutte sig deres parti. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at maoisterne var meget magtfulde i ansøgerens landsby, og at man risikerede at blive slået ihjel, hvis man afviste dem. Ansøgeren har aldrig været udsat for vold af maoisterne, men er blevet opsøgt på sin bopæl, idet maoisterne krævede mad, økonomisk støtte eller husly. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund, idet den på flere centrale punkter fremstår divergerende og udbyggende og må anses for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i starten af] 2016 først har forklaret, at han har forladt Nepal, idet han var fattig og ikke havde nogen penge. Han havde ingen muligheder i Nepal, henset til at han heller ikke har gået i skole. Han har herefter videre forklaret, at han er blevet forfulgt på grund af sin etnicitet, idet han er blevet slået tre til fire gange, når han var hjemme. Han blev slået, da han var 16 til 17 år. Hans mor er ikke blevet udsat for vold eller lignende. Hun har kun fået verbale tilråb. Han er blevet slået af politiet otte til ni gange under demonstrationer. Under asylsamtalen den [i slutningen af] 2016 har ansøgeren derimod forklaret, at han blev slået fra han var syv til ni år, indtil han var 17 år, og at det nogle gange var flere gange om dagen. Han blev slået af personer fra sin landsby, og det foregik på offentlige steder. Han har også forklaret, at han to gange har set sin mor blive udsat for fysisk voldelige overfald, og at hans søster har fortalt, at hun også er blevet slået. Ansøgeren har videre forklaret, at han fra 2010 til 2013 er blevet anholdt og tilbageholdt otte til ni gange af politiet i forbindelse med hans deltagelse i demonstrationer. Han har videre forklaret, at han er blevet eftersøgt af politiet, der dog ikke har opsøgt ansøgerens bopæl. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at politiet har opsøgt bopælen, forinden ansøgeren udrejste af Nepal, og at politiet også efter udrejsen har opsøgt hans bopæl. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han deltog i demonstrationer fra han var ca. 19 år og to til tre år frem, dvs. i perioden fra 2006 til 2009. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke er nepalesisk statsborger. Der henvises til ansøgerens usammenhængende forklaring herom, idet han overfor Udlændingestyrelsen blandt andet har oplyst, at hans forældre er nepalesiske statsborgere, mens han under nævnsmødet har forklaret, at forældrene ikke havde nepalesisk statsborgerskab. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke har søgt om at blive statsborger i Nepal, mens han under asylsamtalen og for nævnet har forklaret, at han flere gange forgæves har forsøgt at opnå nepalesisk statsborgerskab. Han har også udbyggende for nævnet forklaret, at han sammen med nogle andre personer søgte statsborgerskab, men at det ikke lykkedes for dem. Nævnet henviser i øvrigt til Landinfos rapport ”Nepal: Nepalsk statsborgerskap, statsborgerskapsbevis (citizenship certificate), samt notoritet av dokumenter”, hvoraf blandt andet fremgår, at der er mulighed for at opnå nepalesisk statsborgerskab, når begge forældre er nepalesiske statsborgere, og at man er født og opvokset i Nepal. Flygtningenævnet lægger endelig vægt på, at ansøgerens utroværdighed kan anses for underbygget af, at ansøgeren er indrejst i Danmark i [sommeren] 2015, men at han først i [i starten af] 2016, da han blev anholdt af politiet, har søgt om asyl. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nepal vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Nepal/2018/2/TLNJ
