Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nepal. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er nepaleser og ateist fra […], Nepal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hans familie ikke vil acceptere ham, og at familien vil udelukke ham og eventuelt slå ham ihjel, idet han er homoseksuel. Ansøgeren frygter endvidere, hvordan befolkningen i hans hjemland vil se på ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han første gang følte noget for en anden mand, da han var 16 år gammel. Han havde følelser for en mand, som han gik til undervisning med, men ansøgeren gjorde aldrig noget ved det. Da ansøgeren var 17 år gammel, deltog han i en bryllupsfest. Ansøgeren mødte her en mand ved navn [A], som han i det skjulte kyssede med til festen. Ansøgeren indså herefter, at han var homoseksuel, og at han derfor måtte forlade Nepal. I januar 2014 rejste han til Danmark på et studievisum, og to måneder senere indrejste [A] også i landet. De blev herefter kærester i Danmark. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens forklaring om asylmotivet, og som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra] 2015, lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Det er herefter spørgsmålet, om ansøgeren på grund af sin homoseksualitet kan anses for at være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7. Ved vurderingen lægger Flygtningenævnet vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om situationen for homoseksuelle i Nepal. Det fremgår blandt andet af oplysningerne, at den nepalesiske højesteret ved en dom, der blev afsagt i 2007, har fastslået, at homoseksuelle skal have samme juridiske rettigheder som andre i Nepal. Dommen indeholder i øvrigt en opfordring til, at LGBT-borgere skal beskyttes, og det er endvidere indstillet, at der skal vedtages love mod forskelsbehandling for at beskytte LGBT-personer. Det fremgår også af baggrundsoplysningerne, at homoseksuelle aktiviteter ikke er kriminaliseret ved lov, at der er LGBT-personer, der åbent agiterer for homoseksuelles rettigheder og opstiller til valg. Der henvises herom til United States Department of States’s rapport ”Country Report on Human Rights Practices 2014 – Nepal” fra den 25. juni 2015 samt Australian Government “Refugee Review, Background Paper – Nepal” fra juli 2012. Det er således Flygtningenævnets samlede vurdering, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nepal ikke vil være i en sådan risiko for forfølgelse eller overgreb, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved vurderingen af ansøgerens asylmotiv har nævnet i øvrigt lagt til grund, at ansøgeren er indrejst i Danmark [primo] 2014. Han har haft midlertidig opholdstilladelse, som udløb [i] 2014. Opholdstilladelsen er ikke søgt forlænget, og ansøgeren har først [efteråret] 2014, da han blev anholdt af politiet, søgt om asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Nepal/2016/1/JOL
