Nævnet stadfæstede i maj 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nepal, født i 1972. Indrejst i 2005. Ansøgere har blandt andet forklaret til sagen, at han havde været tilbageholdt af maoister i en måned og at han havde været tilbageholdt af militæret i fem dage. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren på væsentlige punkter havde forklaret utroværdigt om sit asylmotiv. Således havde ansøgeren til politirapporter i 2005 oplyst urigtigt om sin udrejse af Nepal, idet han havde oplyst, at han tirsdag i samme uge var udrejst med fly til Wien og ikke havde søgt om asyl i andre lande. Ansøgeren havde efterfølgende erkendt, at han var udrejst i 2003 til Bangkok og efterfølgende havde søgt om asyl i Nederlandene. Det fremgår af den nederlandske asylsag, at ansøgeren var blevet afhørt tre gange til asylsagen og efterfølgende havde benyttet sin adgang til at afgive et supplerende brev. Ansøgeren havde ikke oplyst om en tilbageholdelse i cirka en måned hos maoisterne eller en tilbageholdelse i cirka fem dage ved et militært checkpoint. Tværtimod havde ansøgeren forklaret sammenhængende om, at han, efter tretten dages sørgeceremoni i anledning af forældrenes død, på den femtende dag på militærets opfordring med d sin familie var taget til en anden by. Her havde han bragt familien i sikkerhed og på sin onkels opfordring derpå var taget til Kathmandu med henblik på udrejse. Det var nævnets opfattelse, at ansøgeren hverken til samtalereferatet angående samtale med Udlændingeservice i 2006 eller i nævnsmødet havde givet en rimelig forklaring navnlig på, hvorfor han ikke tidligere har forklaret om tilbageholdelserne. Nævnet fandt videre, at ansøgerens forklaring om tilbageholdelsen hos maoisterne havde været præget af usikkerhed og skiftende oplysninger om konkrete omstændigheder, herunder om det tidsmæssige forløb, fremstillingerne for en slags domstol og om omstændighederne ved ansøgerens flugt under kamphandlinger. Da det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler ansøgeren at sandsynliggøre det asylmotiv, han påberåber sig, og da nævnet på den foreliggende baggrund ikke fandt, at dette var sket, kunne nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaringer ikke lægge ansøgerens oplysninger om væsentlige dele af ansøgerens asylmotiv, herunder tilbageholdelserne, til grund. Nævnet fandt, at ansøgeren, der ikke havde været politisk aktiv eller havde haft konflikter med de nepalesiske myndigheder, måtte anses for at have tilhørt en mere velstående familie i ansøgerens hjemdistrikt. Ansøgerens lillebroder var som soldat i den nepalesiske hær i juli 2003 blevet dræbt i kamp mod maoisterne. Ansøgerens fader var i 1996 blevet pensioneret fra den indiske hær og havde herefter arbejdet med velfærds- eller sociale opgaver for de lokale myndigheder. Forældrene var blevet dræbt i oktober 2003, da den bus, hvori de havde været passagerer, var påkørt en mine og var væltet ned ad en skrænt. Nævnet ville ikke afvise, at ansøgeren og hans familie efter forældrenes død var blevet opsøgt af maoistiske grupper, der havde krævet penge og mad, men nævnet kunne ikke lægge til grund, at maoistiske gruppers fremfærd overfor ansøgeren eller hans familie havde været mere hårdhændet, end fremfærden var overfor andre i lokalområdet, der antoges at have visse økonomiske muligheder blandt andet i kraft af ejerskab af jord og kvæg. Det fremstod for nævnet som uafklaret, om ansøgerens bopæl var blevet nedbrændt af maoisterne og under hvilke omstændigheder nedbrændingen i givet fald måtte være sket. Men henset til den del af ansøgerens asylbaggrund, som nævnet lagde vægt på, fandt nævnet, at en nedbrænding af ansøgerens bopæl måtte anses for et resultat af generelle uroligheder i området og ikke kunne anses for et led i en konkret og individuel forfølgelse af ansøgeren. Selvom der under den indgåede våbenhvile fra april 2006 mellem maoisterne og de nepalesiske myndigheder ifølge baggrundsoplysningerne havde været rapporter om overgreb fra maoistiske grupper, lagde nævnet vægt på, at situationen i Nepal siden 2003, hvor ansøgeren udrejste, var blevet mere stabiliseret, blandt andet således at det midlertidige parlament havde deltagelse af et antal maoistiske parlamentsmedlemmer. På den foreliggende baggrund fandt nævnet samlet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nepal risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at ansøgeren risikerede umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet fandt herved, at den generelle og noget usikre situation i Nepal ikke i sig selv kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at sagen skulle udsættes på indhentelse af yderligere oplysninger om situationen i Nepal, herunder ansøgerens hjemlige distrikt, eller at sagen skulle afvente konstateringen af, om et planlagt parlamentsvalg i Nepal gennemføres i juni 2007, således som den beskikkede advokat mere subsidiært havde gjort gældende. Nepal/2007/1
