nepa20121

Nævnet meddelte i april 2012 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Nepal. Ansøgeren indrejste i begyndelsen af 2008, efter at hun i slutningen af 2007 af Udlændingestyrelsen var blevet meddelt opholdstilladelse med henblik på at studere. I begyndelsen af 2010 søgte ansøgeren om asyl. Senere i 2010 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren endeligt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i åbenbart grundløs-proceduren, jf. udlændingelovens § 53 b, stk. 1. I sommeren 2011 genoptog Udlændingestyrelsen ansøgerens asylsag og meddelte på ny ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Styrelsen fremsendte samtidig sagen til Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk brahmin og hindu af trosretning fra [...] i Nepal. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin familie, idet hun under sit ophold i Danmark har fået et barn med en muslimsk mand udenfor ægteskabet. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun under faderens ophold i Danmark fortalte ham om forholdet og graviditeten. Faderen blev meget vred og forsøgte at slå ansøgeren ihjel. Han truede desuden med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun vendte tilbage til Nepal. Ansøgeren har videre henvist til, at hendes fader gennem en længere årrække gentagne gange har voldtaget hende, og at faderen under opholdet i Danmark forsøgte at voldtage hende. Faderen har flere gange truet med at ville slå hende ihjel, såfremt hun fortæller om hans seksuelle overgreb mod hende. Uanset, at ansøgeren først i forbindelse med genoptagelsesbegæringen har forklaret om det nu påberåbte asylmotiv, herunder navnlig om faderens seksuelle overgreb mod hende i hjemlandet, kan Flygtningenævnet i det væsentlige lægge hendes forklaring til grund. Forklaringen fremstår troværdig og selvoplevet. Det er ikke ualmindeligt, at ofre for incest har svært ved at oplyse og forklare om overgrebene, hvorfor det sene fremkomsttidspunkt ikke skal lægges ansøgeren til last. Det lægges herefter til grund, at ansøgeren, som er etnisk brahmin, har fået barn uden for ægteskab med en muslim, at hun har været udsat for seksuelle overgreb i flere år fra faderens side, forud for indrejsen i Danmark, at faderen overfaldt og truede hende under faderens besøg i Danmark i slutningen af 2009, at faderen flere gange har truet med at dræbe hende, såfremt hun fortæller om hans overgreb mod hende, at faderen er en indflydelsesrig og velstående forretningsmand i hjemlandet, og at moderen og den øvrige familie ikke vil have noget med ansøgeren at gøre. Under disse særlige omstændigheder, og når der henses til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder blandt andet Human Rights Watch’s Annual Report fra 2010, om de generelt vanskelige forhold for enlige kvinder, findes det efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det er herved indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren ikke under de foreliggende omstændigheder vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet meddeler derfor […]samt et barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” nepa/2012/1