Nævnet stadfæstede i juli 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2008. I foråret 2009 udsatte Flygtningenævnet sagen med henblik på indhentelse af ægthedsvurdering af en af ansøgeren fremlagt dom.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra en navngiven by i Marokko. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har været medlem af den hemmelige organisation […], der tager sig af homoseksuelles rettigheder. I starten af 2007 deltog ansøgeren i en demonstration for homoseksuelles rettigheder i Marrakesh, ligesom han har deltaget i en række mindre demonstrationer. Ansøgeren udrejste legalt af sit hjemland. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i 2005 blev overfaldet af sin bror og forsøgt dræbt, fordi han var homoseksuel. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har været i stand til at opholde sig i hjemlandet uden større problemer frem til sin udrejse i slutningen af 2007. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen. Uanset om det lægges til grund, at der i starten af 2008 er blevet lagt kompromitterende materiale ud på internettet, samt at ansøgerens familie har modtaget henvendelser vedrørende ansøgeren af kompromitterende karakter, kan det ikke antages, at ansøgeren vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland. Ansøgerens familie var i forvejen bekendt med ansøgerens seksuelle orientering, og der er ikke holdepunkter for at antage, at myndighederne skulle være bekendte med forholdet eller konkret skulle have forbundet ansøgeren dermed. Flygtningenævnet har endelig lagt nogen vægt på, at der, selvom homoseksuelle aktiviteter er strafbare i Marokko, efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder navnlig i de større byer, udvises en vis tolerance heroverfor. Der kan herved blandt andet henvises til U.S. Department of State’s 2010 Country Report on Human Rights Practices – Morocco, udgivet den 8. april 2011. For så vidt angår den af ansøgeren forud for nævnsmødet i foråret 2009 fremlagte domsudskrift, må det tillægges vægt, at udskriften er vurderet som uægte af Udenrigsministeriet, hvorfor Flygtningenævnet ikke kan tildele dokumentet nogen betydning. Flygtningenævnet finder ikke, at det af advokaten i brev fremsendt i efteråret 2009 anførte, kan føre til en ændret vurdering heraf. På denne baggrund, og når der henses til det ovenfor anførte, kan der heller ikke lægges vægt på den af ansøgeren efter nævnsmødet […] fremlagte dom. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at der er grundlag for at ægthedsvurdere den senest fremlagte dom. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer at blive udsat for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det kan endvidere ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i reel risiko for at blive udsat for forhold som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingeservices afgørelse. Flygtningenævnet skal endelig beklage den lange sagsbehandlingstid”. maro/2011/1
