maro201818

Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber fra Kenitra, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at han vil blive slået ihjel af sin familie som følge af, at han er homoseksuel og ateist. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de marokkanske myndigheder vil fængsle ham som følge af, at han er homoseksuel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han blev klar over, at han var homoseksuel, da han var omkring 15 til 16 år gammel. Ansøgeren mødte en dreng ved navn [A], som han fik et seksuelt forhold til. De var i et forhold omkring et år. På et ukendt tidspunkt modtog ansøgeren et opkald fra sin moster, [B], som ønskede, at ansøgeren skulle besøge familien, hvilket han accepterede. Under besøget fortalte [B], at hun ville have, at ansøgeren skulle giftes med hendes datter, [C]. I forbindelse hermed fortalte ansøgeren, at han var homoseksuel, og at han var uden religion. Dette førte til, at [B] begyndte at råbe op, og han blev slået af sine familiemedlemmer, hvorefter han besvimede. Da ansøgeren vågnede, blev han sat af ved et busstoppested, hvorefter han tog hjem til sin ven, [D]. Ansøgeren opholdt sig hos [D] i tre til ni måneder, hvorefter han udrejste af Marokko. Flygtningenævnet finder, at der er dele af ansøgerens forklaring om sin baggrund for at søge asyl i Danmark, der ikke kan lægges til grund. Ansøgeren har således forklaret forskelligt og usammenhængende om navnlig den begivenhed, der angiveligt er den væsentligste årsag til sin udrejse fra Marokko. Under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 oplyste ansøgeren således, at han blev overfaldet af sin familie i [foråret] 2010, da han fortalte dem, at han var homoseksuel, mens han til asylsamtalen [i foråret] 2017 oplyste, at han ikke var sikker på, hvornår overfaldet fandt sted, men at det skete mellem 2008 og 2010. Ansøgeren har ligeledes om begivenheden forklaret noget usammenhængende, idet han både har forklaret, at han fik et slag i baghovedet, hvorefter han besvimede og ikke husker mere om episoden, mens han andre gange har forklaret forholdsvis detaljeret om den vold, han angiveligt blev udsat for. Ansøgeren har også forklaret forskelligt og udbyggende om, hvorvidt han forud for overfaldet ligeledes gjorde sin familie opmærksom på, at han ikke troede på samme religion som dem. Hertil kommer, at i hvert fald dele af ansøgerens forklaring tillige forekommer usandsynlig. Der er således ikke sammenhæng mellem ansøgerens forklaring om sin mors families ekstremt religiøse livsførelse og ansøgerens forventning til familiens reaktion på ansøgerens oplysninger om bl.a. sin seksualitet, ligesom der ikke er sammenhæng mellem oplysningerne om ansøgerens mors families reaktion på ansøgerens oplysning om bl.a. sin seksualitet og så det forhold, at ansøgeren finansierede sin udrejse med midler, som ansøgerens mor skaffede fra salg af en ejendom. Det forekommer heller ikke særligt sandsynligt, at ansøgeren – såfremt han havde en reel frygt for at blive konfronteret af sine familiemedlemmer – efter overfaldet valgte at opholde sig i fem til ni måneder i samme by som sin mors familie, og at han besøgte samme steder som tidligere, herunder besøgte den cafe som han tidligere havde arbejdet på. Det svækker desuden ansøgerens generelle troværdighed, at han oprindeligt over for politiet i Danmark oplyste en falsk identitet og fremviste falske syriske identitetskort. I hvert fald under disse omstændigheder finder nævnet ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har nogen asylbegrundende konflikt med sin familie i Marokko. Ansøgeren har oprindeligt under oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han ikke har nogen konflikter med myndighederne eller andre i Marokko. Under asylsamtalen har ansøgeren imidlertid forklaret, at han – udover sin familie – også frygter de marokkanske myndigheder som følge af sin seksualitet og hans manglende religion. Nævnet bemærker, at også ansøgerens forklaring om sin seksualitet er forbundet med betydelig tvivl. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvorvidt han har haft homoseksuelle forhold. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således oplyst, at han aldrig har haft et homoseksuelt forhold, mens han under asylsamtalen oplyste, at han dels to gange havde betalt mænd for at dyrke sex med ham, dels været i et fast forhold med en ung mand gennem 6-12 måneder, hvor de dyrkede sex flere gange om ugen. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han kun var seksuelt sammen med den pågældende unge mand i alt omkring fem gange, ligesom han har forklaret undvigende og forskelligt om sine homoseksuelle erfaringer i øvrigt. Hertil kommer, at ansøgeren er blevet gift i Danmark med en dansk kvinde, og at de i [vinteren] 2018 har fået et barn sammen. På denne baggrund, og henset til at ansøgeren aldrig har været i konflikt med myndighederne i Marokko, finder nævnet, at heller ikke ansøgerens oplysninger herom kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Endelig tiltræder nævnet, at heller ikke ansøgerens religiøse forhold kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, allerede idet det efter ansøgerens forklaring må lægges til grund, at han ikke kan ventes offentligt at ville foretage sig antireligiøse handlinger eller missionere for sådanne. Flygtningenævnet lægger således samlet til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko ikke vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Med disse bemærkninger stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2018/18/CHA