Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet har ikke fundet anledning til at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens § 53, stk. 11, og § 56, stk. 3, 1. pkt. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Casablanca, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har – under samtalerne med Udlændingestyrelsen – som asylmotiv henvist til, at han havde familieproblemer i Marokko, at han ikke har noget at vende tilbage til i Marokko, og at han ønsker en bedre fremtid. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far – indtil forældrenes skilsmisse i 2009/2010 – slog ansøgeren og hans mor, og at hans mor, der var syg, måtte knokle for at forsørge familien. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ikke havde penge, arbejde eller bolig i Marokko, samt at han ikke kunne studere i Marokko, idet han ikke havde nogen personlige dokumenter. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han stammer fra et slumkvarter med megen kriminalitet, og at politiet slog ham, når de opdagede, at han forsøgte at udrejste illegalt. Ansøgeren har endelig henvist til, at hans mor er afgået ved døden efter ansøgerens udrejse af Marokko. Ansøgeren har – under samtalerne med Dansk Flygtningehjælp og sin advokat – som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter forfølgelse som følge af, at han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han som følge af sin seksualitet og forhold til andre mænd blev tilbageholdt af det marokkanske politi, der udsatte ham for verbale og fysiske overgreb. Ansøgeren har endvidere oplyst, at en gruppe civile marokkanere på mellem 20 til 30 personer tiltvang sig adgang til en lejlighed, hvor ansøgeren var sammen med en anden mand, og udsatte ansøgeren og den anden mand for fysiske overgreb. Episoden blev optaget på en video, som efterfølgende blev offentliggjort på internettet og de sociale medier. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i forbindelse med overfaldet blev snittet med en kniv, hvilket medførte et langt snitsår hen over maven og to mindre snitsår på øverste venstre side af ansøgerens torso. Ansøgeren blev efterfølgende kørt på hospitalet af det marokkanske politi. Efter hospitalsopholdet blev ansøgeren tilbageholdt af politiet i omkring otte timer, hvor politiet udsatte ansøgeren for fysiske og verbale overgreb på grund af hans seksualitet. Ansøgeren har endelig oplyst, at han ikke på et tidligere tidspunkt oplyste om sin seksuelle orientering af frygt for reaktioner fra personer eller myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin seksuelle orientering til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende herom, hvorfor forklaringen må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således under sine to første samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at han havde familieproblemer i hjemlandet, og at han på grund af dårlige økonomiske forhold ikke havde mulighed for at få et arbejde eller en uddannelse, hvorfor han ikke har noget at vende tilbage til i Marokko. Ansøgeren har først under samtalerne med Dansk Flygtningehjælp og sin advokat forklaret om sin seksuelle orientering og overgreb begået imod ham som følge heraf. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren – efter at have oplyst om sin seksuelle orientering som asylmotiv under sin første samtale med Dansk Flygtningehjælp – under sin tredje og sidste samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at han ikke har nogen problemer i hjemlandet, hvorfor han kan rejse tilbage til Marokko. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen har oplyst, at han under sit ophold i Danmark har haft en kvindelig kæreste i fire måneder. Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at han ikke ønskede at oplyse om sin seksuelle orientering under sine første to samtaler med Udlændingestyrelsen, fordi der var kvindelige tolke til stede, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af sagen, at der var en mandlig tolk til stede under ansøgerens tredje og sidste samtale med Udlændingestyrelsen, hvor ansøgeren på trods heraf ikke ønskede at oplyse om sit nye asylmotiv. Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at det skyldes frygt for reaktioner fra de danske eller marokkanske myndigheder, at han ikke på et tidligere tidspunkt oplyste om sin seksuelle orientering, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes, at det er indgået i Flygtningenævnets vurdering af ansøgerens troværdighed, at han under sine ophold i forskellige europæiske lande har afgivet divergerende forklaringer om sin identitet og baggrund samt om årsagen til hans udrejse af hjemlandet. Det forhold, at ansøgeren er blevet slået af politiet i forbindelse med ansøgerens forsøg på at udrejse af Marokko, kan ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet finder, at episoderne fremstår vilkårlige og således ikke rettet mod ansøgeren personligt. Det af ansøgeren oplyste om sine familiemæssige og socioøkonomiske forhold kan endvidere ikke føre til meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder på baggrund af ovenstående ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2018/17/SHH
