Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk marokkaner fra Jadida, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive dræbt af sin fader eller familiemedlemmer på sin faders side, idet de ikke har accepteret ansøgerens indgåede ægteskab. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun har haft et anstrengt forhold til sin fader gennem hele sin opvækst. Ansøgeren har oplevet seksuelle overgreb fra sin fader, som desuden har udøvet en markant grad af kontrol over ansøgeren under hendes opvækst ved sin fader. På baggrund af forholdet mellem ansøgeren og dennes fader besluttede ansøgeren i 2012 at finde en måde, hvorpå hun kunne forlade Marokko. Efter ansøgeren i [sommeren] 2012 i hemmelighed var blevet gift i Marokko med sin ægtefælle, som er dansk statsborger, rejste hun i [sommeren] 2013 til Danmark på et turistvisum. Ved udløbet af ansøgerens visum returnerede hun til Marokko, hvor hun i lufthavnen blev mødt af sin fader og dennes familiemedlemmer som udsatte hende for fysisk vold. Ansøgeren undslap, og blev indlagt på hospitalet, hvor hun aborterede som følge af den vold, hun var blevet udsat for. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende i Rabat hos en slægtning på sin moders side, indtil hun i [foråret] 2014 indrejste Danmark igen på et turistvisum. Efter udløbet af dette visum opholdt hun sig illegalt i Danmark, frem til hun indgav asylansøgning den [i slutningen af] 2014. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hendes moder telefonisk har kontaktet hende og bedt hende om ikke at vende tilbage til Marokko, da faderen fortsat leder efter ansøgeren. Moderen har her forklaret, at faderen venter på, at ansøgeren skal returnere, og at faderen ville vente på hende i bedsteforældrenes bolig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgeren forklaring om asyl til grund. Ansøgeren har i sit asylskema beskrevet en meget belastet opvækst, hvorunder hun under ophold hos faderen blev udsat for voldtægt fra faderens side, ligesom faderen kontrollerede hende og krævede, at hun giftede sig med en ældre fætter. Dette står i modsætning til, at faderen tillod, at hun boede hos sine morforældre i [by], og at hun studerede på gymnasieniveau. Efter ansøgerens forklaring indgik hun ægteskab som attenårig i [sommeren] 2012 uden familiens vidende med en dansk statsborger født i 1970. Hun færdiggjorde sin uddannelse og rejste i 2013 til Danmark på et turistvisum. Ansøgerens morforældre og moder accepterede efter det oplyste, at ansøgeren havde indgået ægteskab, og at hun rejste til Danmark. På den baggrund er det mindre troværdigt, at moderen og morforældrene gav hendes fader oplysninger om hendes ægteskab, hendes ophold i Danmark, hendes telefonnummer og ankomsttidspunktet og ankomststedet, da hun vendte tilbage til Marokko. Ansøgerens forklaring om episoden i lufthavnen har været divergerende og diffus på væsentlige punkter, blandt andet om faderens tilstedeværelse i lufthavnen, omfanget og karakteren af den vold, hun blev udsat for i lufthanen, indgriben fra politi og vagter, hospitalsindlæggelse og politiets indblanding. Ansøgerens forklaring om faderens position har endvidere været usikker. Ansøgeren opholdt sig hos en slægtning på moderens side i Rabat fra [efteråret] 2013 og til hendes udrejse i [foråret] 2014. Ansøgeren søgte først asyl [i slutningen af] 2014, efter at hendes visum var udløbet, uanset den situation, hun var i, og det trusselsniveau, hun var udsat for fra faderens side. Samtidig har ansøgeren forklaret, at planen var, at hun ville søge familiesammenføring, men at hun ikke opfyldte aldersbetingelsen. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte omstændigheder og idet ansøgeren i Flygtningenævnet generelt fremstod upåvirket af situationen, ligesom hendes forklaring generelt forekom overfladisk og usammenhængende, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Marokko risikerer æresdrab eller alvorlige overgreb fra faderens side omfattet af EMRK artikel 3. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at hun opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2016/5/CEE
