maro20153

Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko samt et mindreårigt barn fra Syrien. Indrejst i 2014.

Den myndige ansøger er etnisk araber og muslim af trosretning fra Casablanca, Marokko. Den mindreårige søn er født i Syrien. Den myndige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den myndige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hendes brødre vil efterstræbe hende, idet de mener hun har krænket familiens ære. Hun frygter endvidere, at hun ved en tilbagevenden vil være henvist til et liv på gaden, samt at hendes søn, som er syrisk statsborger, ikke vil kunne indrejse i Marokko. Den myndige ansøger har til støtte for sit asylmotiv anført, at hun som 15-årig blev voldtaget af en fremmed mand i Casablanca. Hun fortalte sin moder om hændelsen, som mente, at ansøgeren havde bragt skam over familien. Ansøgeren flyttede hjemmefra og tog ophold hos organisationen […], som hjælper fordrevne og udstødte kvinder i Marokko. Hun boede her i perioden mellem 2002-2007, hvorefter hun rejste til sin søster, som boede i Syrien. Medio 2007 blev hun gift med den syriske statsborger [A], uden at hendes moder og brødre kendte til ægteskabet. I 2011 blev ansøgerens familie bekendt med ægteskabet via hendes søster. Efter denne samtale talte ansøgeren selv med sin moder, som bad ansøgeren om ikke at ringe mere, da hun ikke ønskede at miste en søn. Ansøgeren opfattede dette som en advarsel om, at en af hendes brødre ville blive retsforfulgt for at have dræbt hende. Under samtalen hørte ansøgeren sine brødre i baggrunden sige, at hun fortjente at dø, idet hun havde krænket familiens ære. Brødrene er ligeledes fremkommet med trusler under ansøgerens ophold i Danmark. Da urolighederne for alvor udbrød i Syrien blev ansøgerens ægtefælle tilbageholdt af de syriske myndigheder. Som følge heraf udrejste ansøgeren med sit barn fra Syrien. Ansøgerens ægtefælle er nu i Tyskland og ønsker ikke, at ansøgeren rejser til Marokko med deres barn. Flygtningenævnet kan ikke lægge den myndige ansøgers forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen på en række centrale punkter har været divergerende og udbyggende, og derfor fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således ikke i oplysnings- og motivsamtalen forklaret om voldtægten og det fem år lange ophold hos organisationen […] men forklarede derimod, at hun udrejste fra Marokko som 15-16-årig for at besøge sin søster, og at hun blev boende i Syrien, fordi hun mødte sin ægtefælle og blev gift med ham. Hun har videre i samme samtale forklaret, at hun udrejste, fordi hendes økonomi ikke var god, og fordi hun ikke kunne lide Marokko. Endelig forklarede hun, at hun ikke var blevet truet men udstødt af sin familie, fordi de undrede sig over, at hun var blevet gift med en syrer. I asylsamtalen [primo] 2015 forklarede ansøgeren derimod, at hun i 2002 - som 15-årig - blev voldtaget og herefter tog ophold hos organisationen […] i Casablanca i fem år, fordi hendes familie mente, at hun havde krænket deres ære. Hun forklarede videre, at hun først udrejste fra Marokko til Syrien i 2007, og at hendes brødre i forbindelse med en telefonsamtale, hun havde med sin moder i 2011, fremkom med trusler mod hende. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, om hun har været tilbage i Marokko eller ej, idet hun i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at dette var tilfældet, hvorimod hun i asylsamtalen [primo] 2015 forklarede, at hun ikke havde været tilbage siden 2007. Endelig har hun i forbindelse med nævnsmødet forklaret, at hun en enkelt gang efter, at hun var blevet gift, har været tilbage og i den forbindelse mødte en tidligere nabo, der fortalte hende, at brødrene fortsat efterstræbte hende, hvorefter hun rejste tilbage til Syrien. Flygtningenævnet finder ikke, at disse og andre divergenser alene kan tilskrives problemer med tolkningen under samtalerne med Udlændingestyrelsen eller, at ansøgeren har dårlig hukommelse. Den myndige ansøger har i forbindelse med asylsamtalen [medio] 2015 og nævnsmødet endvidere forklaret udbyggende med hensyn til hendes brødre også har truet hendes mindreårige søn og med hensyn til at hendes brødre på ny har fremsat trusler mod hende via hendes søster. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at den myndige ansøger som følge af en konflikt med sin familie har været udsat for trusler. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at den myndige ansøger har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor afgørelsen i relation til den myndige ansøger. Om den mindreårige ansøger skal nævnet bemærke, at nævnet på samme måde som Udlændingestyrelsen lægger til grund, at han i Syrien vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014. Den mindreårige ansøgers moder er marokkansk statsborger, og det lægges efter baggrundsoplysningerne herunder Freedom House 2010: Womens rights in the Middle East and North Africa”, Landinfo af 30. oktober 2013: ”Marokko: Forhold for barn” samt U.S. State Department, ”Country Reports on Human Rights Practices for 2014, Morocco” til grund, at han vil have adgang til marokkansk statsborgerskab, og derfor tillige skal vurderes asylretligt i forhold til Marokko. Det beror alene på den myndige ansøgers formodning, at hendes syriske ægtefælle vil modsætte sig, at hun indrejser i Marokko med deres søn, og det er et udrejsespørgsmål om de marokkanske myndigheder vil kræve, at begge forældrene samtykker for at udstede den fornødne rejselegitimation til ham. Herefter, og efter det, der fremgår af afgørelsen i relation til den myndige ansøger, er det heller ikke sandsynliggjort, at den umyndige ansøger i Marokko risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet også afgørelsen i relation til ham. Maro/2015/3