Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Makedonien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at behandle sagerne på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens § 53, stk. 9, og 56, stk. 3. Den mandlige ansøger er etnisk bosnier og muslim fra […] Makedonien. Ansøgeren har været medlem af [et] oppositionsparti […] i Makedonien siden [foråret] 1998. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Makedonien frygter at blive anholdt af politiet og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden [foråret] 1998 har været medlem af [et] oppositionsparti […] i Makedonien. I forbindelse med valget i Makedonien i 2008 blev han forsøgt bestukket til at begå valgsvindel, hvilket han afslog. I foråret 2014 blev han igen tilbudt bestikkelse for at begå valgsvindel, hvilket han endnu engang afslog. Dagen inden valget blev han kidnappet og holdt fanget af ukendte personer indtil næste dag, hvor valgstederne igen var lukkede. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han [i foråret] 2015 deltog sammen med tusindvis af andre aktivister i en forsamling foran [en] regeringsbygning […]. På et tidspunkt opstod der tumult mellem ansøgeren, dem, han var sammen med, og aktivister fra regeringspartiet, hvorefter politiet anholdte ansøgeren og omkring 100 andre personer fra oppositionspartiet. Ansøgeren blev natten over tilbageholdt sammen med omkring 20 andre personer på en politistation, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Den næste dag blev han løsladt. I forbindelse hermed fik han besked på, at han ikke måtte fortælle nogen, at han havde været tilbageholdt, og han blev tvunget til at underskrive et dokument, hvorved han tilkendegav, at han ikke havde været tilbageholdt. Politiet har endvidere to gange henvendt sig på hans bopæl, mens den kvindelige ansøger var alene hjemme. Ansøgeren klagede over overgrebene til sit parti, som udarbejdede en rapport omkring politiets behandling af partiets medlemmer ved tilbageholdelsen, hvori ansøgerens navn blev nævnt. Partiet sendte efterfølgende rapporten til diverse medier i Makedonien. Ansøgeren har ydermere henvist til, at parrets ældste datter har oplyst til dem, at hun via naboerne har fået at vide, at politiet adskillelige gange har opsøgt deres bopæl og spurgt efter dem, efter de udrejste af Makedonien. Den kvindelige ansøger er etnisk bosnier og muslim fra […] Makedonien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Makedonien frygter, at der vil ske hendes ægtefælle og datter noget på grund af ægtefællens politiske problemer i Makedonien. Ansøgeren frygter ikke, at der vil ske hende noget. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle [en dag i sommeren] 2015 pludselig fortalte hende, at de var nødsaget til at forlade deres hjem, ligesom han bad hende om at pakke de mest nødvendige ting. Ægtefællen fortalte hende under rejsen, at han havde problemer med regeringspartiet, og at han ikke kunne være i fred for partiet. Ansøgeren blev inden udrejsen af Makedonien opsøgt af politiet to gange på sin og hendes ægtefællens bopæl, og hvor politiet spurgte efter hendes ægtefælle. Politiet forlod bopælen, da hun oplyste, at hendes ægtefælle ikke var hjemme. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet lægger således til grund, at den mandlige ansøger i forbindelse med valget i Makedonien i 2008 blev forsøgt bestukket til at begå valgsvindel, at han igen i foråret 2014 blev tilbudt bestikkelse for at begå valgsvindel, at han blev kidnappet dagen inden valget og holdt fanget af ukendte personer indtil næste dag, hvor valgstederne igen var lukkede, samt at politiet flere gange har opsøgt ansøgernes bopæl, ligesom nævnet kan lægge til grund, at den mandlige ansøger [i foråret] 2015 blev tilbageholdt af politiet i et døgn og udsat for vold, samt at han klagede over overgrebene til sit parti, der udarbejdede en rapport om politiets behandling af partiets medlemmer ved tilbageholdelsen. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de beskrevne forhold er af en sådan karakter eller intensitet, at ansøgerne kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf blandt andet lagt vægt på, at den mandlige ansøger i forbindelse med demonstrationen [i foråret] 2015 ifølge sin egen forklaring blev tilbageholdt, idet der opstod tumult iblandt deltagerne, ligesom nævnet har lagt vægt på, at politiet, da de opsøgte hans bopæl begge gange, gik igen, da han ikke var hjemme. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgerne har kunnet opholde sig i Makedonien i et år uden problemer med de ukendte gerningsmænd til kidnapningen eller myndighederne, ligesom den mandlige ansøger i denne periode søgte arbejde, social hjælp og invalidepension. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøger efter sin egen forklaring på intet tidspunkt har anmeldt forholdene til politiet eller til en overordnet myndighed, ligesom han heller ikke på nogen måde har søgt myndighedernes beskyttelse. Nævnet finder, at der for så vidt angår tilbuddene om bestikkelse og kidnapningen er tale om enkeltstående kriminelle forhold og bemærker, at det beror på ansøgerens egen formodning, at politiet ikke skulle have vilje og evne til at yde ham og hans familie den fornødne beskyttelse. Nævnet finder endvidere, at det må lægges til grund, at den mandlige ansøger blev tilbageholdt i forbindelse med demonstrationen [i foråret] 2015 på grund af tumult mellem deltagerne. Nævnet har derudover lagt vægt på, at den mandlige ansøger ikke fremstår som politisk profileret. Ydermere har nævnet lagt vægt på, at de aktuelle baggrundsoplysninger, herunder U.S. Department of States ”Country Report on Human Rights Practices 2015 – Macedonia” ikke indeholder oplysninger, der giver holdepunkter for at antage, at ansøgerne ikke har mulighed for at søge myndighedernes beskyttelse i Makedonien. Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Makedonien ikke vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet alene har vurderet ansøgerne asylretligt i forhold til Makedonien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Make/2017/1/ceb
