Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 1988.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Tripoli, Libanon. Ansøgeren har været medlem af og kæmpet for Fatah i perioden fra 1975 til 1977 og af Hisb Tawhid al Islami i perioden fra 1982 til 1986. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive fængslet af de libanesiske myndigheder og dræbt af Hizbollah, fordi han er imod Hizbollah og den syriske regering, der støtter Hizbollah i Libanon. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 1975 til 1977 var medlem af Fatah i Libanon og deltog i en række væbnede kampe mod kristne militser i Libanon. Fra 1982 til 1986 var ansøgeren medlem af Hisb Tawhid al Islami i Libanon og deltog i kampe for bevægelsen, der havde til formål at danne en islamisk stat i Libanon. I perioden fra 1982 til 1986 blev ansøgeren anholdt syv gange af den syriske efterretningstjeneste i Libanon. I juni 1986 blev ansøgeren i forbindelse med en anholdelse overført til Syrien, hvor han var tilbageholdt i seks måneder og udsat for fysiske overgreb. Han blev løsladt i [vinteren] 1986, fordi han kontaktede nogle bekendte. Herefter flygtede ansøgeren til […] og videre til […], hvor han skjulte sig indtil udrejsen af Libanon i [sommeren] 1988. I 2005 rejste ansøgeren på ferie til Libanon. Han blev standset i lufthavnen af de libanesiske myndigheder og fik at vide, at han var eftersøgt for blandt andet angreb på den syriske hær. Ansøgeren fik lov til at indrejse i Libanon med hjælp fra et libanesisk parlamentsmedlem. Ansøgeren opholdt sig herefter 14 dage sammen med sin familie i Libanon. Ved udrejsen af Libanon skulle han underskrive en afhøringsrapport. Ansøgeren har forklaret, at Hizbollah siden 2005 har fået større indflydelse i Libanon, og at han ved en tilbagevenden til Libanon risikerer fængsling og at blive dræbt af Hizbollah, som ved, at han ikke støtter dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine aktiviteter i Libanon til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om centrale forhold. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og usammenhængende om episoden, hvor han blev opsøgt af syriske efterretningsagenter/soldater samt den efterfølgende flugt, herunder hvornår opsøgningen fandt sted, hvem der var til stede, hvor han skød mod personerne, og hvor mange der døde. Ansøgeren har forklaret bl.a. til politirapport af [en nærmere angiven dato i efteråret] 1988, at han efter løsladelsen [i vinteren] 1987 skjulte sig hos en bekendt i Tripoli i 14 dage, hvor der kom en militærlastbil til stedet. Ansøgeren åbnede ild mod lastbilen og dræbte to af de syriske soldater, og det lykkedes ansøgeren at flygte til […], hvor han opholdt sig frem til sin udrejse mod Danmark. Til oplysnings- og motivsamtalen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at han i [sommeren] 1986 blev han anholdt og tilbageholdt i seks måneder frem til [vinteren] 1986. Efter løsladelsen i [vinteren] 1986 tog ansøgeren ophold hos sin familie i et par dage og efterfølgende hos vennen [A] i tre dage, hvor ansøgeren [om vinteren] blev opsøgt af to efterretningsagenter, fordi han var blevet angivet af [A], der var fængslet. I lejligheden var [A]s bror og ansøgeren, der skød den ene agent og flygtede. Ansøgeren flygtede til Tripoli, hvor han var hos sin familie i et par dage, hvorefter han udrejste med båd. Til asylsamtalen [i vinteren] 2018 har ansøgeren forklaret bl.a., at han senest blev tilbageholdt i begyndelsen af 1986, hvorefter han flygtede. Han var ved denne lejlighed tilbageholdt i to dage i havnen. Han flygtede derefter til […] i Libanon, og ansøgeren havde ingen konflikter efter den seneste tilbageholdelse i begyndelsen af 1986 og frem til udrejsen i 1988. Efter sin løsladelse flygtede ansøgeren til […], hvor han opholdt sig frem til sin udrejse i [sommeren] 1988, hvor han udrejste legalt med fly fra Beirut Lufthavn. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret bl.a., at han var i lejligheden sammen med [A] samt dennes bror og fætter, og at han forlod Libanon med båd. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sine aktiviteter i Libanon som konstrueret og utroværdig, og Flygtningenævnet finder, at ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ansøgte om et libanesisk nationalitetspas, og at de libanesiske myndigheder [i vinteren] 2017 udstedte et libanesisk nationalitetspas til ansøgeren, hvorfor det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren skulle være efterstræbt af de libanesiske myndigheder. Det er ligeledes indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren i hvert fald i 2005 har været på ferie i 14 dage i Libanon, hvor han opholdt sig sammen med sin familie i landet, og at han i den forbindelse ind- og udrejste legalt, hvorfor det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren skulle være efterstræbt af de libanesiske myndigheder eller Hizbollah. Nævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han har været i Libanon efter sin indrejse i Danmark i 1988, idet han til Københavns Politi har forklaret, at han også var på ferie i Libanon i 2010, hvilket ansøgeren har fragået under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liba/2018/10/JABP
